fredag den 12. marts 2010

Alt det arbejde og så kan man ikke passe den!

En lækker grønblå trøje færdig! - men kan man passe den? - nej gu´kan man ej!


Her kommer lidt info omkring mit første trøjeprojekt og hvorfor jeg tror den først er blevet færdig nu:
Det er under et år siden jeg begyndte at strikke, og mit allerførste projekt var denne skønne trøje/vest fra Design.club.dk. Det var et super projekt at starte på - nem opskrift, lækkert garn og forholdsvis hurtigt strikket. Ikke desto mindre strandede projektet været strandet på, at jeg simpelthen ikke fik syet siderne sammen - SÅ for dårligt! Den har således ligget og grint af mig hver gang jeg kom forbi strikkekurven - og i går tog Fanden så ved mig. Endnu en ting streget over på listen. Men jeg har undret mig over at jeg ikke fluks da trøjen var strikket færdig også gjorde den helt færdig! Og idag slog det mig - mon ikke jeg har haft en fornemmelse af at den var for lille til mig, og derfor gjorde det klassiske "over i hjørnet-trick"/ude af syne, ude af sind. Jeg har det stærkt på fornemmelsen.

Nå, men jeg gider ikke græde snot alt for længe - jeg har fået overbevidst mig selv om det ikke er spildt arbejde. Så nu vil jeg prøve at sælge den. Trøjen er en str. L (og har en rigtig god ribeffekt) og er i en skøn grønblå farve. Prisen for trøjen er 400 kr. plus forsendelse.

7 kommentarer:

  1. Hvor er den altså bare fin den bluse Louise =)
    Var det den du strikkede på, på hyggeturen oppe ved dine forældre?

    SvarSlet
  2. Den er rigtig flot, og hvor er det ærgerligt, at du ikke kan passe den.
    Håber du får den solgt, så du med god samvittighed, fluks kan investere i noget nyt garn :-)

    SvarSlet
  3. Hej Louise, hvor er den blevet flot, trøjen. Tror du ikke den giver sig, hvis du nu tager den på alligevel ?

    KH Susanne

    SvarSlet
  4. Heel - jo den var den jeg strikkede færdig på hyggeturen - tænk sig at den har fået lov at ligge så længe.

    Mariann - hvis den bliver solgt, vil jeg straks gå ud og købe garn ;0). Ved dog ikke endnu hvilket projekt jeg så skulle strikke - måske Folklore cardigan.

    Susanne - jeg har prøvet den på, og der hvor der mangler noget, er i længden. Og jeg syntes der mangler meget. Jeg har en ret lang overkrop, så den stumper ret meget. Det er måske egentlig nok bedst for mig at strikke tingene oppefra og ned, for så kan man slutte med længden af trøjen.

    SvarSlet
  5. Den er da superflot - tænk du ikke har strikket i længere tid!

    SvarSlet
  6. Jeg vil meget gerne prøve den - hvis den passer kunne jeg bestemt godt tænke mig at købe den.

    SvarSlet
  7. Helene, det må du da meget gerne. Så må vi se om den måske kan passe.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...