...skriver jeg - min far har i weekenden ladet sig indlægge på et behandlingshjem for alkoholisme.
At komme dertil har været en lang process, og de tårer som jeg har er både på grund af smerte, men også for lettelsen over, at han/vi nu prøver at få brugt problemet.
Det er svært at sætte ord på de mange konsekvenser, der kommer af at have en far der drikker, men jeg kan mærke at det bliver nødvendigt at dele dem. Med familie og venner, og måske også bare ud i det fremmede, hvor ingen har følelser i klemme, og hvor mange andre måske sidder i lignende situationer.
En erkendelse fra dette lange forløb er været, at hvis man ikke snakker om tingene og holder dem skjult, så bliver det alt for let til tabu, og noget som man ikke få bugt med. Håber at I som læsere vil bære over med at jeg bl.a. vil bruge denne kanal til at komme af med nogle af de mange tanker jeg har i mig.
Hav en levende og smuk fredag, og må weekenden give overskud og glæde.
/Louise
Flot at du skriver om det. Har selv en svigerfar med et alkoholproblem, som aldrig har erkendt det...og set hvad det gør ved familien, og hvordan han har slidt sig selv op før tid. Så godt at din far erkender problemet og gør noget ved det - godt for ham og resten af familien :-)
SvarSletGod weekend til dig også
Jeg synes det er modigt og flot, at du deler dette med andre - at du får sat ord på de følelser og frustrationer, som kommer ved at have en far/familiemedlem med et misbrugsproblem. Det må være en lettelse, at din far har erkendt sit problem, for først da kan han arbejde med sit misbrug - det er rigtig flot.
SvarSletJeg ønsker dig og din familie alt godt.
Bære over med dig?! Ikke på vilkår! ;-)
SvarSletDu får til gengæld respekt herfra! Og jeg håber, at du vil blive ved med at skrive.
Alkoholisme er utrolig tabuiseret, så det er fedt når du fortæller om dine egne oplevelser.
Min mands Far er alkoholiker, og derfor ved jeg også lidt om - som udenforstående dog - hvad det sætter af ar, at vokse op under de vilkår.
Så klø på!
K.H June
Godt at høre. Held og lykke til jer allesammen!
SvarSletJeg ved af erfaring, at alkoholisme i den nærmeste familie påvirker de pårørende for livstid, og at hvis man som pårørende ikke selv gør noget ved de uheldige indlærte mønstre, riskerer man nemt at forsætte med at ødelægge sit eget liv.
Det gælder i særdeleshed pårørende, der er vokset op med alkoholisme - antagelig fordi mønstrene er så dybt forankret.
Endnu en gang tillykke og al mulig held og lykke frem over.
Hvor er det godt at du har modet til at skrive om det herinde Louise.
SvarSletJeg kender selv til det, da min far for snart 8 år siden lod sig indlægge pga det samme.
Han kom ind på minesota kuren.
Det var som at få en helt ny far, da han kom tilbage. Så det var skønt.
Han har nu været ædru alkoholiker lige siden =D
Jeg håber alt får vel med din far og resten af familien.
Knus
Mange tak for den gode respons! Det var skønt at få lette hjertet, omend det her er til folk man ikke kender personligt. Jeg takker for forståelsen, den gode skulder og opfordringen til at skrive mere - det har jeg hermed taget til mig.
SvarSletTil June - da jeg skrev mit indlæg havde jeg tændt det fine lys, som du sendte mig. Så hermed varmende tanker til dig fra mig - det gjorde godt.