mandag den 20. september 2010

Jeg er blevet nævnt

Eller det vil sige - Knapnok er blevet nævnt i Hendes Verden. Man skulle tro at det måske var i denne uges blad, da der netop er et tema omkring genbrug og smykker med knapper.
Billeder er hentet fra Hendes Verdens hjemmeside
Men det viser sig at det er i blad nr. 24 - stor tak til Unikarina for at hun har skrevet til mig med informationen. Jeg er dog rigtig træt af, at jeg ikke har bladet fra den uge. Man bliver jo lidt stolt over at man sådan er blevet nævnt i et landsdækkende blad.

I forhold til Knapnok så har jeg endelig fået lidt gang i produktionen igen - det har ellers ligget meget stille pga mit arbejde. Jeg fik solgt lidt smykker til høstmarkedet på Hedegård, og de fleste ligger nu der til display. Jeg har således gang i lidt forskelligt nyt, og med opfordring fra en strikkeberømthed vil jeg i den kommende uge søge nye græsgange. Men mere om det på et andet tidspunkt.

4 kommentarer:

  1. Stort tillykke, kan godt forstå du er stolt. Jeg er også blevet nævnt en gang, og det er jeg MEGET stolt af :) Jeg ved ikke om jeg har nr. 24 i min samling, men hvis jeg falder over det, skal jeg nok sende det til dig :)

    SvarSlet
  2. Den søde Karina har sendt mig et billede af siden - så det er nu gemt for alt evighed :0)

    SvarSlet
  3. Tillykke med det =D

    Jeg skrev selv til dem for at komme i bladet, men sådan må det jo nogen gange gøres.

    Jeg er lige ved at tro at Hendes Verden måske har nogle blade liggende, så det kan være du kan få det fra dem af?

    SvarSlet
  4. Louise - selvføgelig skulle du vide den gode nyhed. Det skulle jo heller ikke gå din næse forbi ;o)
    Glæder mig til at høre mere om strikkeberømtheder og nye græsgange...

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...