tirsdag den 5. juni 2012

En blå søndag

Og nej, det er nu ikke fordi jeg var i dårligt humør. Tværtimod! Jeg havde en fantastisk søndag i selskab med vores gode venner, og ikke mindst en stor gruekedel. Anne og jeg havde planlagt en søndag med farvning på deres dejlige gård ved Vejle, og trods en smule køligt vejr, blev det til mange skønne timer i haven.

Jeg og måske også Anne kommer jo til Grib Garnet i Silkeborg d. 16. juni, og jeg skal således have fyldt op i mine garn depoter. Jeg nåede at få farvet godt 2 kilo garn, hvor iblandt var både broderigarn og strikkegarn. Ligeledes fik jeg farvet et par babybodyer i uld. De grønne farver er først farvet gul, og når det dyppes i blå bliver det nogle fantastiske grønne farver. Vi kunne næsten ikke stoppe igen, da der blev ved at være farve i gryden. Den da klokken blev 19.30 måtte vi overgive os til de sultne maver, og ikke mindst vores kærester, som kaldte med aftensmaden.


Jeg glæder mig sådan til at vise garnet frem i Silkeborg, og ikke mindst til at prøve at strikke noget med det. 

15 kommentarer:

  1. Åh, hvor smukt! Jeg er i gang med en strikkeprøve i det garn, jeg købte af dig, for at finde ud af, hvordan farverne skal sættes sammen:) Men nøj, hvor er det blå garn altså også bare lækkert! Jeg har ikke glemt dig forresten - tre pakker bånd er købt, og jeg mangler lige at få syet posen til dig:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Åh, jeg glæder mig sådan til at få en flot strikkepose! Ved at jeg kommer til at knuselske den.
      Og ja, de blå farver er virkelig skønne - syntes også det var en fest at lave dem.

      Slet
  2. Så fantastiske farver. Håber der er rester i især nogle støvede farver efter Silkeborg :)

    KH

    SvarSlet
    Svar
    1. Ellers så laver jeg nogle til dig...

      Slet
  3. Det er da overvældende.
    Mange og smukke farver.
    "Nogen" har været flittig.

    Se eventuelt give away på min blog.

    Glædelig tirsdag.
    Kirsten

    SvarSlet
  4. Wow, hvor er det flot! Blå er min absolutte yndlingsfarve (specielt sammen med gult), så jeg bliver jo helt glad af billedet med alle de smukke blå nuancer. Måske skulle jeg prøve, om jeg kan lokke kæresten med til Silkeborg. Så kan han trille rundt med barnevognen, mens jeg shopper garn :). Har dog i princippet garnkøbeforbud, indtil jeg har brugt noget af lageret. Men man kunne jo overveje at give sig selv lidt dispensation ;).

    SvarSlet
    Svar
    1. Du er SÅ velkommen i teltet! Jeg arbejder hårdt på at der også kommer fine gule nuancer med i teltet. :0)

      Slet
    2. Uha, nu er jeg jo endnu mere fristet ;)...

      Slet
  5. Det er de smukkeste, smukke blå nuancer jeg nogensinde har set. Er helt solgt!!

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste Julia - jeg må indrømme, at jeg virkelig også er solgt. Tror lidt at jeg må lade noget blive hjemme til mig selv. ;0)

      Slet
  6. Det ser så fantastisk ud. Virkelig smukke farver du har hængende på stativet.

    SvarSlet
  7. Fantastiska blå färger Louise!

    SvarSlet
  8. Uha! Det ser fantastisk ud Louise.
    Kæmpe inspiration ;)

    Nyd din aften
    kh
    Kristine

    SvarSlet
  9. Heisann

    Så fint at du ville delta i min give away, slik at jeg fant din blogg også :) Vi er nærmest kollegaer, ser jeg. Jeg er utdannet historiker, og har også jobbet med/i museum. Herlig jobb, spennende fag :)

    Elsker de blånyansene du har fått på garnet!

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...