torsdag den 13. september 2012

Hue med prikker - lidt a la Christiania

Har gang i et lille strikketøj efter den skønne bog "Strik", som er blevet vist flittigt på blogs i de sidste par uger - bl.a. fordi den kan købes i Netto for en yderst billig pris. Jeg nåede at købe mig et eksemplar, og faldt straks for huen med prikker. Lige til at strikke, med masser af farver, og lige en sag som kunne bruges som "fremvisningsmodel" til Brande i forhold til mit plantefarvede garn. Det blev en smuk og glødende rød, med en varm gul - farvet med kraprod og lyng. Må jo indrømme at farvene er lidt a la Christiania´s logo...dog med lidt flere prikker.





Da jeg har et ganske stort hoved, så har jeg forstørret opskriften med 2 ekstra prikker i de store prikker, og håber på den måde, at huen kommer til at passe mig. Det kan være svært at sige om den passer, så længe den sidder på rundpinden, og jeg bruger derfor ret så meget sofatid på at få den hurtigt færdig. Håber på at imorgen er dagen....

1 kommentar:

  1. Wauw nogle skønne farver. Du bliver da til at få øje på i trafikken til vinter. Det bliver en pragtfuld hue, som ingen andre har magen til.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...