fredag den 21. maj 2010

Leg med farver, knapper og glas

Pyh...er landet efter en dejlig, men hård uge i Bork. Vi har haft både skoleklasser og aftenspisning i langhuset. Virkelig fedt, men også noget som kan mærkes i kadaveret idag. Så det er virkelig skønt med weekend, og så endda en lang en af slagsen.

Da jeg kørte hjemover fra Vestjylland besluttede jeg mig for at tage et pit stop i Horsens for at besøge Anne Mette´s Workshop. Det er den skønneste og farverigeste butik, og jeg er så heldig at jeg har nogle af mine Knapnoksmykker til salg i hendes butik. Kanpnok konceptet har ligget en del i dvale efter at jeg fik vikingejobbet, men jeg må sige at jeg savner legen med materialer og farver. Så frygtelig inspireret af besøget hos Mette, måtte jeg bare hjem og prøve en ide til en lang halskæde af.

Ideen opstod for et par måneders tid siden, hvor vi var på besøg hos nogle af vores kære venner. Hun laver selv flotte glasperler, og jeg ender altid med at købe et par stykker med ved hvert visit. Det er egentlig lidt mærkeligt for jeg har ingen Pandora eller Troldekuglerkæde, og jeg får dem egentlig ikke brugt så meget som jeg gerne ville. Men jeg kan ikke modstå de smukke farver. Ideen med den lange halskæde var at kombinere knapper og glasperler med en lang kæde således, at man lavede et vedhæng.


Således så godt...jeg syntes faktisk selv at de er blevet virkelig gode. Jeg glæder mig til at have dem på til en hvid trøje eller en let sommerkjole.

4 kommentarer:

  1. Har selv leget meget med knapper til hårelastikker, brocher, hårspænder mm. de sidste uger....vil tillade mig at stjæle din halskæde-ide. Den er rigtig flot.

    SvarSlet
  2. Det er bare helt ok...jeg vil gå ind på din blog og se om du mon har lagt billeder op af dine kreationer.

    SvarSlet
  3. Er vild forelsket i den grønne i midten. Super god idé...

    SvarSlet
  4. Jeg er også selv ret begejstret - så nu glæder jeg mig til at se hvilke nye perle min veninde har fået lavet. Så vil jeg nemlig lave en bunke til salg - både halskæder og vedhæng til nøgler.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...