Eller er det? Den allerkæreste og min mindste lillebror fik sig et godt grin, da de for 5 min siden kom til at kalde mig en blogkone. Ordet KONE klinger ikke så godt i mine 29 årige øre, og hønserøven var da virkelig også på sin plads få sekunder efter udtalelsen.
Men se - allerede med en sådan mundvigeraktion kan man jo næsten (læs næsten) godt forstå deres øgenavn. Og når jeg kigger mig rundt i hjemmet, så kan jeg jo se, at jeg er godt på vej til at blive kone. Jeg har forlovelsesring på fingeret, musselmalet fad ophængt på køkkenvæggen, nips i vinduerne, alle mine sko er fornuftigt fodtøj, og alt for meget "ej, det kan jeg ikke passe, men jeg gemmer det lige"-tøj i klædeskabet. Og ikke at forglemme - jeg har flere fruetrusser end jeg har frøkentrusser (kommende indlæg om dette emner)
Så jeg har funderet - er jeg en blogkone? Er vi det allesammen? Er vores blogs og blogland at ligestille med fortidens kaffeslabaras - et møde med snak, personlige historier og dilemmaer, samt fnidder, syltetøj og gode opskrifter?
Mmm... vi er vist nogle koner.. Men det er sgu meget rart en gang imellem. Så må man bare have et alterego til de andre ting...
SvarSletTror sgu lige jeg har opdaget at jeg også er en blog-kone, og godt på vej til at blive stolt af det!
SvarSletHvis jeg nogensinde skal være en kone, så må der i hvert fald rigtig gerne stå 'blog' foran! ;-)
Ha' en lækker aften, søde blog-kone-Louise!
Kram fra Jane (som iøvrigt har shoppet lidt gardinringe!!)