Det var slet ikke meningen at bloggen skulle stå stille, og mindst af alt var det slet ikke ventet, at jeg sidste mandag blev indlagt til observation for svangerskabsforgiftning. Men afsted kom jeg!
Tænk sig - det kom snigende....det høje blodtryk, hovedpine, kvalme, vand i ben og krop, svimmelhed og synsforstyrrelser, og generel træthed. Troede jo bare at det var lidt "efterveer" fra min meget langtrukne og indhærdige influenza, og måske også travlhed på arbejde i forbindelse med efterårsferien.
Heldigvis havde jeg en helt almindelig 26-ugers aftale hos lægen, og her gjorde hun mig opmærksom på alle tegnene. Hun syntes jeg skulle lige holde øje med mig selv, og hen over weekenden var de der jo - alle sammen! Så mandag morgen stod jeg klar ved lægen ved åbningstid, og efter et hurtigt tjek blev jeg sendt afsted til scanning i Herning. Dette besøg på ambulatoriet blev meget hurtigt blev til en direkte indlæggelse. Der stod jeg så - med bilen holdende på 30 min parkering, uden egne underbukser eller tandbørste, og uden helt at vide hvad dette nye ord "svangerskabsforgiftning" betød. Mit første spørgsmål var - "må jeg lige flytte bilen, så jeg ikke får en bøde"! Ja, man er vel praktisk selv i nøden.
Jeg skal love for at jeg er så er blevet holdt øje med siden sidste mandag, og de kære læger, sygeplejesker og ikke mindst jordmødre i Herning har været så søde til at svare på spørgsmål, tjekke alle mine tal, samt kigge ind til mig på alle tider af døgnet. Det har bestemt været noget af en rutchebane i disse sidste 10 dage, og da svangerskabsforgiftning er en meget svær tilstand at greje kan er det også være svært at sige, hvad der kommer til at ske i den nærmeste tid. Lige nu står mit liv på blodtryksapparat, piller, urinprøver, blodprøver, hvile, søvn og ingen stress. For en svangerskabsforgiftning kan ikke kureres, men kan kun holdes nede indtil babyen kommer ud. Da jeg har fået denne diagnose tidligt i graviditeten (uge 27) er der lang vej endnu, og det er også derfor svært at sige hvad er kommer til at ske. Skulle jeg gå hen og få det værre - blodtrykket kan måske ikke styres med piller, og alle de ovenstående tegn kommer igen, kan det i værste flad betyde, at fødslen skal sætte igang....og det før tid. Så de sidste to dage har jeg bl.a. fået lungemodnende medicin for at ruste den lille på den mulige tidlig fødsel. Vi bliver lidt nødt til at vi tager det hele fra dag til dag, uge til uge - jeg kan godt komme til at gå hele graviditeten ud....men jeg kan også bliver sat igang i uge 34. En svær pille at sluge - heldigvis har både hospitalet, Mikkel, venner og bekendte, samt min kære Mor gjort meget for at alle tanker blive vendt, og at jeg på ingen måde sidde og er helt frustreret.
Billedet er lånt her
Generelt kan det dog sige, at jeg har det godt - meget bedre end da jeg blev indlagt i sidste uge. Men jeg skal virkelig sørge for ikke at lave for meget, og jeg får lavet en meget stram plan i forhold til tjek på sygehuset med blodprøver, blodtryk, scanning og lignende - 2 gange om ugen. Det er virkelig betryggende at de holder øje med mig - for vi vil sørme gerne at den lillefis bliver i maven så lang tid som muligt.
Så tiden går med Pinterest, dejligt meget strikketøj (når hænderne ikke er for hævede med vand), og sofa. Jeg kommer derfor nok til at vise en del strikketøj i den kommende tid - håber at I bærer over med mig på den front. For nøj hvor er der meget fint babytøj man kan strikke...
Heldigvis havde jeg en helt almindelig 26-ugers aftale hos lægen, og her gjorde hun mig opmærksom på alle tegnene. Hun syntes jeg skulle lige holde øje med mig selv, og hen over weekenden var de der jo - alle sammen! Så mandag morgen stod jeg klar ved lægen ved åbningstid, og efter et hurtigt tjek blev jeg sendt afsted til scanning i Herning. Dette besøg på ambulatoriet blev meget hurtigt blev til en direkte indlæggelse. Der stod jeg så - med bilen holdende på 30 min parkering, uden egne underbukser eller tandbørste, og uden helt at vide hvad dette nye ord "svangerskabsforgiftning" betød. Mit første spørgsmål var - "må jeg lige flytte bilen, så jeg ikke får en bøde"! Ja, man er vel praktisk selv i nøden.
Jeg skal love for at jeg er så er blevet holdt øje med siden sidste mandag, og de kære læger, sygeplejesker og ikke mindst jordmødre i Herning har været så søde til at svare på spørgsmål, tjekke alle mine tal, samt kigge ind til mig på alle tider af døgnet. Det har bestemt været noget af en rutchebane i disse sidste 10 dage, og da svangerskabsforgiftning er en meget svær tilstand at greje kan er det også være svært at sige, hvad der kommer til at ske i den nærmeste tid. Lige nu står mit liv på blodtryksapparat, piller, urinprøver, blodprøver, hvile, søvn og ingen stress. For en svangerskabsforgiftning kan ikke kureres, men kan kun holdes nede indtil babyen kommer ud. Da jeg har fået denne diagnose tidligt i graviditeten (uge 27) er der lang vej endnu, og det er også derfor svært at sige hvad er kommer til at ske. Skulle jeg gå hen og få det værre - blodtrykket kan måske ikke styres med piller, og alle de ovenstående tegn kommer igen, kan det i værste flad betyde, at fødslen skal sætte igang....og det før tid. Så de sidste to dage har jeg bl.a. fået lungemodnende medicin for at ruste den lille på den mulige tidlig fødsel. Vi bliver lidt nødt til at vi tager det hele fra dag til dag, uge til uge - jeg kan godt komme til at gå hele graviditeten ud....men jeg kan også bliver sat igang i uge 34. En svær pille at sluge - heldigvis har både hospitalet, Mikkel, venner og bekendte, samt min kære Mor gjort meget for at alle tanker blive vendt, og at jeg på ingen måde sidde og er helt frustreret.
Generelt kan det dog sige, at jeg har det godt - meget bedre end da jeg blev indlagt i sidste uge. Men jeg skal virkelig sørge for ikke at lave for meget, og jeg får lavet en meget stram plan i forhold til tjek på sygehuset med blodprøver, blodtryk, scanning og lignende - 2 gange om ugen. Det er virkelig betryggende at de holder øje med mig - for vi vil sørme gerne at den lillefis bliver i maven så lang tid som muligt.
Så tiden går med Pinterest, dejligt meget strikketøj (når hænderne ikke er for hævede med vand), og sofa. Jeg kommer derfor nok til at vise en del strikketøj i den kommende tid - håber at I bærer over med mig på den front. For nøj hvor er der meget fint babytøj man kan strikke...
Kære Louise. Åh hvor jeg føler med dig, det er super hårdt at skulle igennem noget sådan! Jeg var selv af forskellige årsager igennem utallige skanninger, blodprøver, tjek osv men blev først sat i gang 3 uger før. Håber du kan gå så længe som muligt, før de evt sætter dig i gang.
SvarSletJeg vil elske og glæde mig til at se alt det skønne strik du får produceret, bare jeg der var lige så dygtig som dig.. Øver mig dig stadig, så måske det sker en dag.
Alt mulig held og lykke og 1000 kram
Berit
Tak for din søde besked - ja, de mange undersøgelser skal man lige vende sig til, men det er jo også utrolig rart at de holder øje med os. Så jeg tager det i stiv arm.
SletJeg fik også strikket en del da jeg var under observation for svangerskabsforgiftning. Det var heldigvis først i de sidste par måneder af min graviditet, men man bliver jo lidt nervøs.
SvarSletPas nu godt på dig selv og den lille bebs.
Knus Britta ♡
Puha puha puha, hvor gør det mig ked af at se hvad du har været igennem.
SvarSletHar selv lige været en træls tur igennem, dog allerede 13+6, men vi kommer heldigvis lidt videre dag for dag.
Jeg håber den lille fis bliver derinde meget længe endnu. Og at du trods det hele kan have det så godt som muligt. Så dejlig at de holder styr på dig og godt du kom ind.
Sender mange tanker dig vej.
Kære Louise. Hvor er det godt at det, trods alt, går den rigtige vej. Og selvom det er træls at skulle være så obs og til kontrol hele tiden, så må det også være lidt betryggende at der er styr på dig og baby. Er sikker på hun bliver derinde lige præcis så længe som hun har brug for. Håber vi ses den 18, hvis ikke det bliver for meget for dig. Mange kram!
SvarSletPyha sikke en forskrækkelse at få. Masser af gode tanker herfra, godt du bliver holdt godt øje med
SvarSletDet er altså træls for dig, at der skal være sådan en usikkerhed. Men jeg krydser alt hvad jeg kan for, at du kan klare den med at tage en slapper på sofaen med strikketøjet, selvom jeg godt ved, at det ikke er den nemmeste opgave for dig :-)
SvarSletTak - for jeres søde og medfølende ord, for opmuntring både på bloggen, facebook og via sms. Jeg føler mig meget priviligeret at jeg har mulighed for at dele mine oplevelser med jer, og at I er så søde og sende så meget opbakning. Jeg gør alt hvad jeg kan for at få slappet af, og er virkelig glad for at jeg bliver holdt så godt øje med. Hellere gå et par gange for meget til tjek end én for lidt...
SvarSletEndnu engang tak - I gør at sådanne vanskelige situationer bliver lidt nemmere at håndtere!
Åh,det skulle jo være en dejlig tid for dig - og ikke en usikker tid. Godt det går fremad.
SvarSletBedste hilsner
Kirsten
Tanker herfra... Dejligt at høre at der bliver taget hånd om dig. Håber at lillepigen bliver hvor hun skal så længe som muligt.
SvarSletSmid endelige billeder af masser af lækker strik på - det er skønt at blive inspireret.
Pas på dig selv og lillepigen
Godt, at du snakkede med lægen, og godt at du tog afsted da symptomerne kom. Godt at der bliver taget hånd om dig. Jeg håber at det gode på den måde fortsætter og den lille får lov til at blive stor inde i maven.
SvarSletMange tanker!