Når alle disse mennesker har været forbi, så har det altid været en gave med i hånden. Og vi har virkelig fået mange fantastiske gaver. Foruden de medbragte gaver har det også væltet ind med pakker via posten - både til hjemmeadressen og her på hospitalet. Helt overvældende, og vi er så glade for hver og én. Mange af gaverne er hjemmelavet, og andre er i sjovt og skønt design. Jeg kan ikke lade være med at vise jer lidt af de mange fine ting.
Hende her har jeg vist før - den lille superdukker, som passer på Laurine, mens hun sover i sin vugge. Dukken er lavet af Asli efter eget design, og den har virkelig fået ros fra både sygeplejesker og forældre.
3. juledag fik vi endelig besøg af min lillebror og hans kæreste, samt vores lille nevø. Med sig havde de en fantastisk fleecedragt. Pink er nu en skøn ting!
Med sig havde de også dette skønne linoliumstryk, som de har købt til os i Amsterdam. Jeg tror at billedet får en plads på Laurines pusleværelse.
Næste levende billede er en uro fra vores kære venner, Anne og Daniel. Den lille fyr er en såkaldt pustetrold, som er lavet af Flensted Mobiles. Havde aldrig hørt om dette firma før, men det viser sig at Mikkels svigerfamilie har flere af disse uroer hængende derhjemme. Historien med trolden er at når man bliver ked af det, så kan man puste på trolden, og så bliver alt godt igen.
Sørme om Laurine ikke også fik en julegave fra C1 afdelingen her på Herning Sygehus. En hoptimist - en hospitalsklovn. Tænk sig at de børn som er indlagt til jul får alle sådan en sød lille en.
Laurine har fået helt utrolig mange lækre "sko"/futter. Dette er blot et af de mange par, og jeg tror det ender med at vi må lave en ugeplan for hvornår hun skal have de forskellige par på - for der er vist et par til hver ugedag. Disse er i skøn blød alpaka.
Så til lidt af det hjemmelavede. Her er det en blomst med tilhørende raslelyd. Det er min veninde, Anne, som har været igang. Er helt vild med farverne, og ikke mindst at hendes kæreste måtte spise Kinderæg, for at Anne havde en lille beholder til indeni blomsten.
Næste gør det selv gave er fra Anne. Den fineste skovgtrøje! Den får hun på når vi skal på skovtur.
Den lækreste hjemmestrikkede vest i plantefarvet garn, kom fra nogle af vores vikingevenner. Glæder mig vildt til at hun bliver så stor at den passer.
En lille giraf til at nusse med. Denne skønne ting har min veninde, Janni, lavet. Elsker det fine fløjl og de små detaljer med båndene.
Julegaven fra Laurine fra Mikkels arbejde - den fineste Holly trøje med flæser. Lige tilpas piget, uden at være alt for lyserødt og sukkersødt.
Og som rosinen i pølseenden. Et lille hæklet pindsvin fra firmaet Sebra. Kan ikke stå for dens lidt fjogede udseende.
Dette er blot nogle af gaverne - vi har fået mange flere. Utrolig overvældende! Vi er så glade for de mange ting, og glæder os til at vi kan putte hende i noget af alt det lækre tøj vi har fået.
Hej Lille familie.Først godt nytår og dernæst tak for opdatering på bloggen, rigtig sjovt at se så mange fine og hjemmelavede gaver I har fået til Laurine. Tak også, for at du vil dele dine tanker, omkring det at være indlagt så længe, og også tanker om jeres fremtid. Det er nogle gode overvejelser du gør dig. Når du får sat ord på tingene undgår du nok hospitalskuller, og det er rigtig flot. Håber snart I igen kan være samlet i Skjern.
SvarSletMange nytårshilsner Lis
Hej
SvarSletJeg har aldrig læst med på din blog, men faldt over et indlæg som din veninde havde skrevet.
Nu har jeg så siddet og læst dine beretninger omkring din datters fortidlige fødsel og det rammer mig lige i hjertet. Hvor er det bare flot at du formår at bevare dit positive humør og kan skrive så flot om de begivenheder som i gennemgår. Jeg kender alt til den uvished det er når den gravidekrop ikke ter sig som den skal og man håber at man kan holde bare lidt endnu før nogen er nød til at tage erfære. Da jeg ventede vores pige nummer 2 gik vandet i uge 28. Jeg blev selvfølgelig indlagt og kunne heldigvis holde på hende til vi kom ind i 32. uge. Der fik jeg akut kejsersnit. Emilie kom til verden. Hun var stor og flot. Hun havde virkelig haft gavn af de 2 1/2 uge ekstra i maven. Vi blev udskrevet da hun var 17 dage gammel altså i uge 34+3. Som du skriver har man virkelig travle dage og det er dejligt at nyde når aftenen falder på og dagen er ved at være slut. Jeg kan huske at jeg altid tænkte at nu var der en dag kortere til vi skulle hjem:-) jeg havde 3 timers udmalkning døgnet rundt og der var ikke hjælp til særlig meget. Heldigvis lå jeg sammen med en anden rigtig sød mor. Vi hjalp hinanden meget og kunne give hinden lidt frirum så en tur i kiosken ikke med dårlig samvittighed over at min lille pige lå alene. Jeg håber også at du har nogen så du kan få lidt frirum i løbet af dagen. 5 min rem som oftest nok:-) Til sidst vil jeg anbefale dig at investere i en vikle ( hvis hospitalet ikke allerede har introduceret den til dig) den er guld værd!!!
Hilsen Mette