tirsdag den 22. januar 2013

Vi er hjemme!

Og det har vi været siden fredag. Det er gået stille og roligt, og vi nyder virkelig at være blevet os selv. Jeg startede egentlig indlægget allerede fredag - men amning, oprydning, at sove, og at kysse på kæresten har været en første prioritet. Så indlægget er med lidt forsinkelse. Her er lidt tanker fra dagen og dagene op til hjemkomsten.

Med stort smil på læben, og med tårene løbende ned af kinderne gik jeg (og Mikkel, smågrinene af mig, og bestemt uden tårer) ud af dørene på C1, og ud til bilen og den virkelig verden. Med Laurine varmt pakket i en alt for stor fleecedragt, og sødt sovende i sin autostol. Den 18. januar blev dagen, hvor vi fik lov til at komme hjem. Hele 5 dage før hendes termin - tænk sig, vi har allerede kendt hende i 2 måneder nu. At gå ud af dørene med Laurine føltes næsten, som dagen hun blev født - helt utroligt fantastisk.

Det er så hyggeligt at holde mor i hånden når man sover. Billedet er taget en af de sidste dage inden vi kom hjem. Laurine fik over ca. 14 dage mere og mere tid på mit værelse, så vi kunne vende os til hendes lyde og dagsrytme. 

Tøjet hun skulle have på til hjemkomsten. 


Et sidste fodaftryk inden vi tog afsted. Vi har nu to sæt - og man kan virkelig se at hun er vokset siden hun fik lavet de første da hun var ca. 2 uger gammel. 


Hjemkomstdagen har vi ventet på virkelig længe, men det er også dagen man et eller andet sted har frygtet. For nu står vi på egne ben - uden daglig kontrol af alt fra temperatur, vægt, blodprøver med videre, sygeplejesker med overmenneskelig omsorg og nærvær, og ikke mindst et forælderansvar og starten på et nyt familieliv. 

At sige farvel til afdelingen var overvældende på mange måder, og heldigvis havde sygeplejerskerne forbredt mig/os i god tid på hjemkomst og følelser, der ville komme. Heldigvis - fordi jeg faktisk skulle bruge en god uge på at græde lidt i krogene - over at jeg ville savne alle de skønne mennesker som nu i over 2 måneder havde omgivet os. Sygeplejerskerne er lidt blevet en del af vores familie. De kender næsten Laurine lige så godt som vi gør, og jeg har en følelse af, at vi ikke kan takke dem nok for det de har betydet for os, og det at Laurine har haft så godt et forløb. Vi føler meget at vi har været på forælderskole under hele opholdet, idet sygeplejerskerne har været behjælpelig ved alle spørgsmål og gøremål. De har glad og gerne passe på de små, og ikke mindst opfordret til cafébesøg, hjemmeovernatninger, gårture med mere. Så det at skulle fra disse dejlige mennesker har været hårdt. Heldigvis er man som forældre på C1 altid velkommen til besøg, og det er faktisk et krav når vi om 5 måneder skal til tjek, at man kommer op og viser barnet frem. 

Nu er vi så hjemme - glade, overvældede, ofte med en tårer på kind, og ikke mindst helt og aldeles en familie. Det tog ca. 2 sekunder i huset, før det hele bare føltes som det skulle, og uden de store bekymringer. Sikke en lettelse! Jeg kan til stadighed bliver helt paf over, at vi har haft én så svær og alt for tidlig start på Laurines liv. For det føles som om, at sådan skulle det være. Det er utroligt hvordan noget som er "for tidligt, ikke normalt, ikke til tiden" kan komme til at føles som det normale. Men tingene havde nok også set anderledes ud, hvis Laurine var barn nr. 2, og vi havde været igennem et normalt forløb. Alt i alt føler vi at det være en utrolig positiv oplevelse. Graviditet, fødsel, hospitalsophold og hjemkomst. Nu går dagene med barsel (vi er så heldige, at Mikkel pt. er uden arbejde, så han er hjemme hos os i disse dage), og jeg glæder mig til tid hjemme sammen med Laurine.

16 kommentarer:

  1. Hvor er det da fantastisk for jer alle, tænk at hun er så sej, at hun allerede er hjemme.
    Alle de bedste tanker og håb til jer alle tre!

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det er ret så fantastisk. Og tusind tak for de søde tanker!

      Slet
  2. Pyha det er med kuldegysninger, ondt i maven og tåre på kinden, jeg læser dit indlæg (man bliver blød af at bliver moar)Sikke mange følelser du skal jonglere med :-)

    Og nu er i alle kommet hjem - hvor er det dejligt for jer.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, man bliver helt utrolig blød og har meget let til tårer. Har lige været forbi din blog, og har set din lille dejlige søn. Alt det bedste til jer, og ikke mindst håber jeg at du/I nyder jeres barsel.

      Slet
  3. Ååååhh Louise, jeg sider her med tåre i øjnene, hvor er det bare dejligt at det hele er gået så fint med Laurine. Kæmpe stort tillykke med hjemkomsten, håber at du får en rigtig god barsel.

    Kærlig hilsen
    Signe

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Signe - tusind tak for de søde beskeder. Dejligt at du sådan har fulgt med. Jeg er sikker på at vi får en skøn barsel - indtil videre opfører hun sig eksemplarisk.

      Slet
  4. Tillykke jeg kan godt huske hvordan det var da vi fik lov at gå hjem med vores tvillinger. Jeg kunne ikke komme hurtigt nok ud af døren...var bange for at nogen fortrød og sagde at vi skulle komme tilbage. Vi var ikke indlagt med vores piger. Det var man ikke dengang, for ti år siden. Det er godt du har kunnet være der døgnet rundt. Det tror jeg kommer rigtig godt igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Hold da op - var I ikke indlagt!? Er ovenud lykkelig over at have være så tæt på Laurine døgnet rundt, og kan slet ikke forestille mig hvordan I må have haft det med at være hjemme, mens de var indlagt.
      Det har været skønt at man altid - lige meget hvornår på døgnet, kunne går ned og give hende et kys på panden, og se at hun var ok.

      Slet
    2. Vi måtte være der i dagtimerne, men skulle gå hjem og sove. Det var barskt, så jeg synes at det er SÅ godt at man har ændret praksis. Det var først de sidste dage inden udskrivelse at jeg flyttede ind så jeg var der når de skulle ammes.

      Slet
  5. Skønt indlæg Louise! Har sådan tænkt på jer siden din sms i fredags, og hvor er det dejligt at høre det kører og I nyder at have hende hjemme. Tillykke med det hele :)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tak sødeste Julia! Ja, tænkte at du selvfølgelig skulle have en sms om at nu var vi på vej hjem. Du har virkelig været en stor støtte i alt det her, og jeg er så glad for at du besøgte os, og så hvordan vi havde det.
      Glæder mig til at vi snart skal ses igen.

      Slet
  6. Som Julia, kan jeg kun sige at I har været i mine tanker MANGE gange siden sms'en tikkede ind i fredags :-) :-) Kuldegys og sug i maven. for bare at nævne noget... Hvor er det dejligt I nu er under eget tag og kan fortsætte med at lære hinanden at kende - alle tre!! Skønt. Knus fra Kusinen

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære kusine - altid så dejligt når du skriver (både her og på sms). Vi glæder os meget til at komme og vise hende frem.

      Slet
  7. Hej Louise
    Sikke en fin pige, du har fået dig! Velkommen hjem!
    Og sikken en livsindstilling du har, er selv præmaturmor, og var ved at blive skør efter bare en uge indlagt ;)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...