søndag den 3. marts 2013

Oprydning i kælderen - farvecirkel, garn og ophæng

Jeg har over de sidste par uger været igang med en større oprydning i mit kreative rum i kælderen. En oprydning var én af de ting, som jeg skulle have syslet med mens jeg gik og ventede på, at Laurine ville komme ud. Som I jo ved blev dette ikke lige løsningen, og jeg må derfor gøre det nu med Laurine på armen/i slyngen/liggende på aktivitetstæppe. Idag har jeg virkelig gjort fremskridt - den lille dame har virkelig været sød, og jeg har med Mikkels hjælp bl.a. fået lavet ophæng til vores historiske tøj, samt sorteret mit garn. Der var meget at sortere - både plantefarvet og ufarvet. Men nu tror jeg efterhånden, at jeg er ved at være i bund. Der var både broderigarn, strikkegarn, samt gamle farveprøver.

Her er lidt billeder fra dagens arbejde...






En helt igennem god oplevelse af få lidt orden på sagerne - og bestemt dejligt at få fingerene i garnet igen. Jeg kan svømme helt væk i de mange farver - både gløden og den måde de står godt til hinanden på. Jeg nød virkelig at sammensætte farvecirklen, og må jo indrømme at jeg nok hellere må holde fast i det med at lave små prøver af det jeg farver. For nøj, hvor er sådan en fuld cirkel fantastisk. 
Solen stråler gjorde også at jeg virkelig fik lyst til at sætte farvegryden igang. Dog går der endnu lidt tid inden der kommer noget at plukke af ude i naturen. Jeg har heldigvis et lille lager af tørrede planter, så mon ikke der skal komme gang i gryderne indenfor den nærmeste tid. 

9 kommentarer:

  1. Hvor ser det bare lækkert ud:)

    SvarSlet
    Svar
    1. Tusind tak, søde! Hvordan går det med det garn du købte på sommerhusturen...er det ved at blive til noget? (spørger den nysgerrige)

      Slet
  2. Det ser helt fantastisk ud, alt det smukke garn i lækre farver. Kan godt forstå du er godt tilfreds!

    SvarSlet
  3. Det ser skønt ud! Du er heldig!

    SvarSlet
  4. Hvor ser det bare fedt ud!

    SvarSlet
  5. Sikke en dejlig dag! Det er bare så skønt at få orden... Og man bliver så glad af alle de fine sager :)
    Hvordan gik det i sin tid med farve-kursus? Jeg måtte jo desværre undvære, da der ikke var råd til at sende mig afsted.
    Håber det var godt og hyggeligt, Og at du måske gentager når Laurine er lidt større og der er overskud til det. Jeg ville virkelig nyde at deltage!
    Historisk tøj?? Spørger jeg lige nysgerrigt.

    SvarSlet
    Svar
    1. Ja, det var en skøn dag. Det historiske tøj er min og kærestens vikinge- og middelaldertøj. Jeg bruger vikingetøjet på mit arbejde, og middelaldertøjet er en del af vores hobby (mest tidligere, idet vi ikke har helt så meget tid til at tage afsted på markeder som før). Vi er begge meget interesseret i historien, og har haft det at være en "del af den levende historie" igennem en lang årrække. Denne hobby er så gået hen og blevet mit job, idet jeg arbejder i Bork Vikingehavn, som museumsformidler.

      I forhold til kurset, så blev det desværre ikke til noget grundet for få tilmeldte. Vi fik et par afbud, og endte med at farve selv den planlagte weekend. Vi ønsker bestemt at lave kurser i fremtiden - pt. skal Laurine lige være lidt større inden jeg tør gå igang med at være afsted i hele dage/weekender. Og lige nu har hun lidt svært ved nye steder/mange mennesker, så det er bedre lige at se hvordan hun udvikler sig. Vi vil elske at få kurserne op at stå....også fordi man virkelig får et kick ud af at lære tingene fra sig.

      Slet
  6. åhh hvor er de fine Louise!! er især vild med de blå og grønne farver.

    Jeg ville elske at komme på sådan et kursus når du engang er klar:-)

    Kram

    SvarSlet
  7. Jeg er vild med ophænget til det historiske tøj, den tror jeg lige, jeg skal have min mand til at se nærmere på;)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...