Jeg er deslige en stor kærlighed for Isagergarn, og har efterhånden lavet mig en ganske stor restesamling. Samlingen består af både alpaka, tvinni, tweed og spinni, og resterne har længe ligget og ventet på at blive til noget.
Da jeg i sidste uge faldt over denne skønne cowl på Ravelry var jeg solgt. Rundt og rundt på lille rundpind, og med mange farveskift. Ikke noget svært, og bestemt noget som man kan strikke på imellem bleskift, amning, gylpning, og sovetider. Helt perfekt til hvor jeg er lige nu.
Resterne blev fundet frem, og rækkefølgen bestemt.
Lige nu er jeg ca. halvvejs, og det ser ud til at blive virkelig godt. Jeg tror dog at de oprindelig 7 farver jeg har fundet ikke kommer til at dække behovet, og jeg må derfor hoppe på hovedet i restebunken igen.
WOW! Det bliver da vildt flot! Glæder mig meget til at se det færdigt.
SvarSletSå smukke farver! Glæder mig til at se resultatet!
SvarSlet