Vi hygger os her i Skjern. Laurine er virkelig blevet glad for at sove i sin Voksipose og barnevogn, og tager ofte en lur på 1-3 timer. Dette giver mig mulighed for at strikke (har gang i en Geilsk for tiden), nyde solen (nu hvor den er kommet), tænke tanker om kommende strikketøj, og ikke mindst på at overveje/planlægge og opstarte webshop i forbindelse med min plantefarvning. Jeg har haft tanken længe, og nu skal det altså være. Så jeg ordner garn, tager billeder, åbner BigCartel, og har bedt kæresten overveje logo/motiv. Skulle I have gode ideer til et sådan logo/motiv eller bomærke, så er I meget velkomne til at lægge en kommentar. Dertil skal sige at jeg takker ydmygt og meget glad for de mange kommentarer til mit fed og nøgle-spørgsmål. Det var SÅ fedt at læse, og jeg har taget alle rådene/ideerne til mig.
Hav en skøn solskinsdag...
Kæreste Louise (OG Laurine!!) Tusind mange tak for jeres besøg den anden dag - det var SÅ dejligt at få hilst på den lille sødling - langt om længe :-) :-) Hvor er det spændende med webshop Louise - jeg hepper helt vildt meget på dig - bare så du ved det :-)
SvarSletKæreste Kusine! Selv tak - jeg syntes det var en fantastisk dag, og jeg var så glad for at vi kom og besøgte dig. Og 1000 tak for din hepning - det betyder virkelig meget for mig! Bare så du ved det ;0)
Slet