De sidste par dage har således budt på oprydning og rengøring, samt bagning af boller og Othellolagkage. Mikkel har virkelig styr på det med kagebord - og det blev da også helt fantastisk. Med boller, varm chokolade, hjemmelavet marmelade, og ja den stor lagkage.
Selskabet bød på både bedsteforældre, moster og onkel, samt et stks. oldemor. Laurine nød selvfølgelig stor opmærksomhed. Hun tog "rundgangen" i stiv arm, og det er dejligt at se hendes stigende opmærksomhed på mennesker omkring sig, og at det ser ud til at hun ikke er alt for sensitiv i forhold til nye indtryk, lyde og nye mennesker.
For mig er det at have en Oldemor til Laurine helt fantastisk. Jeg har aldrig haft én, og jeg får helt kuldegysninger når jeg ser de to sammen. Et langt liv og et nyt liv - vi er sikker på, at Oldemor nok skal lærer hende et par tricks eller to.
Her efter besøget sidder vi på sofaen og slapper af - med et helt rengjort hus, en sovende datter, og generelt et smil på læben. Hvor er familieliv nu egentlig bare dejligt!
En fantastisk weekend til alle!
Dét er det... dejligt!! Stort tillykke med fødselsdagen til Mikkel. Ser ud til at have været en skøn fødselsdag. Knus AM
SvarSletTillykke til Mikkel, det ser ud som om i hyggede jer.. billedet med Laurine og bedstemor er bare et fantastisk godt billede.. de bedste hilsner til jer alle fra fætter jens i søborg:)
SvarSlet