søndag den 17. februar 2013

Søndag morgen

En skøn morgen. Alene oppe med Laurine - vi hygger, mens faderen sover velfortjent. Vi havde "søvnkrig" med damen igår. Vi havde været for store i vores forælderhjerter, mens Laurine havde sit tigerspring, og vi var jo selvfølgelig forfaldet til, at hun godt måtte sove i vores seng, når hun skulle trøstes og sove. Dette har naturligvis resulteret i, at det var lige dér hun ville ligge - og kun dér i vores seng. Vi tog derfor konsekvensen, og var hårde - eller det vil sige, det gik over alt forventning. Hun tog det ganske flot, og har sovet godt imellem spisetiderne, og uden alt for meget heftig gråd kl. 03 om natten.
Laurine er derfor i et strålende humør her til morgen. Jeg har allerede fået dagens første smil, hvilket har resulteret i dagens første tårer hos moderen. Jeg er utrolig let til tårer - men det kan være svært andet når nu det hele går så godt.
For glædestårer det er det!


Morgen har også været en tur i strækviklen (som så mange af jer har anbefalet både her og på Facebook). Sådan en indstrammet plads er noget af det bedste, og man får meget hurtigt øjensprækker og langsom sutning. Apropro sutter, så var jeg så heldig at vinde 2 dejlige sutter fra Natursutten hos Maja/Superskurk. Det er virkelig nogle dejlige sutter - bløde og rare. Og selv om de faktisk er lidt store i "skjoldet" til hende, så kan hun sagtens bruge dem. Endnu engang tak, Maja! Dem er vi rigtig glade for.

1 kommentar:

  1. Hvor er det godt at høre, at det går så godt med Laurine.

    Vores yngste sov i vores seng det første halvandet år og han er idag en helt fantastisk teenager, der hviler i sig selv og aldrig tvivler på sit eget værd.....måske er det en konsekvens af den tryghed det har været at sove hos mor og far så længe?! Måske har det intet med det at gøre :-)

    Jeg glæder mig til fortsat at følge jeres skønne datter - og dit lækre garn og strik!

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...