mandag den 26. oktober 2009

...ej jeg skal da lige ind og kigge...

Det sker så ofte, når jeg efter arbejde bliver sat af i Odder af en af mine kolleger, at jeg ikke kan dy mig for at gå i et par af byens genbrugsbutikker.
Så det skete altså også i dag.
Og nu skal I bare se hvad der kom med hjem til det lille grå byhus.

Først vil jeg vise jer disse øreringe.

Med det samme jeg så dem bad jeg om at få dem ud af disken, for at kigge nærmere på om det nu var netop de øreringe, som jeg troede de var.
Og det var det! Fine gamle marguerit øreclips, i sterling sølv, og produceret af Randers guldsmeden Ka La, som også i sin tid producerede de fine marguritter. Den ene af clipserne er lidt ødelagt i emaljen, og mangler således det hvide porcelæn i to af kronbladene. Men for mig gør det ikke noget - det er virkelig et fund og jeg er så glad for at jeg fandt dem!
Og i forhold til prisen....ja så måtte jeg give 15 kr!
Jeg ved det godt...jeg er alt for heldig. Nu skal jeg bare vende mig til at det klemmer på øreflipperne, for planen er at jeg vil bruge dem...rigtig meget!

Foruden øreringene faldt jeg også over denne fine gamle toilettaske, som helt passer inde i marguerittemaet. Syntes den var alt for sød til at lade ligge, og jeg har planer for den ude på badeværelset, sådan at man kan nyde det flotte print og samtidig bruge den nyttigt.
Prisen var 5 kr, og det gav jeg gladelig.

I disse Babuskatider kunne jeg heller ikke stå for to servietter med motivet af en russisk udseende dame med farvet fuld af brød eller tærte.

Foruden de to viste ting fandt jeg også en rød strikket kjole fra Magasin (nok fra engang i 1970érne), som jeg har planer om at sy om med en større halsåbning, ændre ærmelængden med mere. Et stykke fint og blomstret stof, som skal bruges til et eller andet sjovt (knapper, brocher, kantbånd).
Og så til sidst en lille juleting - en blå juledug med fine røde svampe, en julenisse og røde lysestager, som Rakel også har fundet på loppen. Ved pt. ikke om den skal bruges til dug, da der i det ene hjørne er en stor plet.
Men så kan det være at der skal laves mindre juleting ud af det.
Jeg vil se om jeg kan få taget et godt billede af den sådan, at I andre blogger måske kan give lidt gode råd og inspiration til hvad jeg skal bruge det til.

1 kommentar:

  1. Jamen dog, så heldig du var med dine fund idag! Nogen gange kan man intet som helst finde og andre gange falder man over guldklumperne.

    Godt du vil bruge øreringene, de er også flotte.
    Enig med dig i, at de klemmer sådan cirka efter ½ times tid. Men pyt!

    Hilsen Helle

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...