Fisk på krogen - hjemmelavet trælegetøj

Mikkel og jeg besluttede for et par år siden, at de fleste af de julegaver vi vil give til vores familie skulle være hjemmelavet. Ideen bygger på at ikke alt behøver at være købt for penge, og at ting lavet med hånden og hjertet kan være mindst lige så spændende og glædesgivende. Nogle af pakkerne ligger rimelig fast hvert år, idet vores forældre altid får en stor kurv med hjemmelavede kulinariske ting - müsli, marmelade, saltede nødder, knækbrød, Paneforte og meget mere. Andre gaver skal nytænkes hvert år, hvilket faktisk kan give voldsomt hovedbrud. For hvad giver man sin bror eller svigerinde?

I år har vi, trods Laurine og hospitalsbesøg, også været igang med de hjemmelavede gaver. Det er primært Mikkel som har haft travlt. Han har både været igang i køkkenet og værkstedet, og han har virkelig lavet mange smukke ting. Den sidste gave, som blev givet var gaven til vores nevø på 2½ år - Hjalte. Han kom igår på besøg i Herning, sammen med min bror og svigerinde. De skulle besøge Laurine for første gang, og i samme ombæring blev der udvekslet gaver.

Gaven var hjemmesnittede fisk (en rødspætte og en sild) og en tilhørende fiskestang. Ideen kommer delvist fra Theresa Jessings nye bog "Livet på Kastaniegården", og fra vores gode venner, hvis datter Lilje elsker at fiske med hende hjemmelavede fiskestang. Mikkel har et helt utrolig godt formsprog i de ting han snitter, og jeg er virkelig blevet helt forelsket i de smukke fisk. Glæder mig meget til, at Laurine også skal få sig en fiskestang om et par år. 

For at fange fiskene har Mikkel sat en stærk magnet under bunden af hver fisk, og ligeledes en magnet som krog på fiskestangen. Planen er at Hjalte kan ønske sig nye fisk til fødselsdag og jul, og disse kan både være snittede og syet i stof. 

Det var desværre ikke muligt at tage et billede af Hjalte i aktion med sin gave - sådan en lille gut har sørme krudt i røven. Han tog virkelig godt imod gaven, og det var en fornøjelse at se ham svinge rundt med stangen, og fange fisk. 

Elefanter på stribe

Selv om sommeren har stået på arbejdsmæssig travlhed, og ikke mindst tanker om min far og mit + Mikkels kommende barn, så har det også været tid til lidt kreativt. Der vil kommer meget mere om det i de kommende uge, for jeg vil i de næste 14 dage nyder ferie og afspadsering. Så den kommer til at stå på plantefarvning, strikning og meget mere i de næste to uger.

En af de småtterier, som jeg har fået lavet, er et projekt, som jeg har haft lyst til i lang tid - nemlig en lille broderet suttesnor. Det har været utrolig hyggeligt at sidde med - både fordi det er en fin ting til lillefisen, og fordi jeg selv har farvet garnet. Garnet farvede jeg i forbindelse med strikkeeventen i Silkeborg, og det er skønt, at jeg kunne bruge noget af garnet selv. Den søde ide med de små elefanter og suttesnoren stammer fra Theresa Jessings bog "Gavebogen" - en fantastisk bog fuld af gode ideer, og skønne ting til de søde små.

En eftermiddag med sofaen på ryggen

Her i eftermiddag sprang sofaen pludselig på ryggen af mig. Heldigvis nåede jeg at lave et stort glas varm hyldeblomst/æble the inden de bløde puder ramte mig. Jeg holder lidt afspadsering her i det nye år, og jeg nyder den gode tid og de lange dage - så at sofaen pludselig ville kramme, var helt ok med mig. Egentlig har jeg savnet den de sidste par måneder, da jeg ikke har været så meget hjemme. Så det er godt med lidt kvalitetstid...

Grunden til at sofaen og jeg fik en hyggestund var, at Theresa Maria Jessing´s nye bog "Gavebogen" var faldet i mine hænder. Theresa har det dejligste lille firma med kvalivarer og gode ideer - de er altid serveret med et gammeldags tvist og med hyggelig inspiration fra både Emil, Astrid og Ole (læs: Lønneberg, Lingren og Bole). Jeg har fået lov af Therese at vise lidt billeder fra bogen.

Theresas julebog var et stort hit i mit lille univers, og denne eftermiddags læsen har sat en stor fed streg under, at den nye bog har de samme kvaliteter. Der er små og store projekter med netop kreativ inspiration fra førnævnte navne. Der er strikkeprojekter, byggeprojekter, bageprojekter og meget, meget mere. Bogen emmer af god stil, og de fine billeder er fuld af personlighed og charme. Lige noget for sådan én som mig - svenskofil med hang til det gamle!

Hvis I var glade for Theresas julebog, så vil jeg kraftigt anbefale en eftermiddag på sofaen i selskab med Therese og Johan. Eller bedre endnu - skriv til Sort Lakrids. Bogen ligger på hjemmesiden sammen med alle de andre lækre sager, og man skal altså passe på at der ikke hopper ting i kurven som man ikke lige troede man manglede.

Et møde med en bonderøv

I tirsdag havde jeg en skøn aften i selskab med Bonderøven. Jeg og en kær veninde var taget til det lokale forsamlingshus her i vestjylland for at høre et foredrag med Frank Eriksen. Og hvilken oplevelse!

Foto: tvtid.dk
Jeg havde en egentlig lidt en spøjs fornemmelse i maven før jeg købte billetter - I kender den måske? "Er grunden til man gerne vil til arrangementet, at man vil se "giraffen - den kendte". "Eller er det fordi man gerne vil høre budskabet, lære noget, og ikke mindst i denne situation blive beriget med viden om håndværk og livet fra en mere praktisk tilgangsvinkel".
Jeg har det generelt sådan med folk som er i medierne, eller "kendisser" indenfor deres felt, at jeg vil hellere lade dem være i fred end at belemre dem med spørgsmål om foto og autograf. Så jeg fik overbevidst mig selv om, at jeg gik til foredrag for den sidste grund og købte billetterne.

Som ovenfor skrevet, så var det en skøn oplevelse. Frank er en meget levende person, både på tv og i virkeligheden, og aftenen bød på virkelig spændende viden om selvforsyning, om økser og om Kastanjegården. Der utrolig meget humor i foredraget, og med en placering på forreste række så var vi landet med blik til det varme glimt i øjet. Dertil skal siges at forsamlingsgården havde lavet en utrolig samling kage, som blev serveret i pausen - og kage og kaffe skal der jo til.

Men, men...lidt tilbage til den der mavefornemmelse. Som arrangementet skred frem kunne jeg og min veninde ikke undgå at se, at flere og flere i pauserne kom op til Frank og spurgte efter autografer, skulle tages billeder sammen med, og snakke om ting og sager. Jeg ved ikke om det bare er mig der har den følelse, at man går for tæt på. At man på en måde gør en kendt person forlegen eller beklemt ved situationen. Eller at det måske er fordi man med Bonderøven føler, at man om søndagen er den del af livet på Kastanjegården, og det at være "kendt" måske er en lidt bagside af medaljen.
Er der nogle af jer andre som har oplevet lignede situationer?

Min lillebrors julegave

Jeg har en stor svaghed for en vis Bonderøv. Elsker at se hans programmer om søndagen, syntes pt. der er et tomrum, idet Camilla (red. Fru Plum) ikke gør det helt så godt, som Frank og kæresten Terese. Ved godt at det er ønsket om at føre lignende livsførelse, der gør at man sidder drømmende og slubre alt i sig. Men er dog generelt bevidst om, at jeg ikke kan gøre ham/dem kunsten efter, og ved heller ikke om jeg faktisk ønsker det. Men ikke desto mindre er jeg betaget af ideerne om at lave tingene selv og vide, at selvgjort er velgjort. Det er bl.a. en af grundene til, at jeg har kastet mig over strikketøjet - for at lave det selv, og for at få nogle ting, som er netop som jeg vil have dem. Det giver en stor tilfredsstillelse, og gør mig glad og giver overskud.

Da jeg til jul stod og skulle vælge en gave til min mindst bror besluttede jeg mig hurtigt for, at han skulle have en sådan hjemmelavet strikket gave. I de seneste programmer af Bonderøven har Terese været meget ind over, bl.a. med hendes strik. Det viste sig at hun havde eget firma - Sort Lakrids - hvor hun sælger forskellige strikkeopskrifter, uroer og meget andet. Glæden var således stor da jeg fandt ud af at hun havde lavet Franks røde tørklæde som strikkekit.


Dette blev således indkøbt i farver som ville stå godt til min bror røde krøllede hår, og så var det ellers i gang. Jeg var lidt sent ud, idet jeg først nåede at strikke de sidste masker kl. 12 d. 24 dec. Men jeg nåede det, tørklædet blev strøjet og pakket pænt ind. Jeg er super godt tilfreds med resultater, og overvejer lidt om jeg måske ikke fortjener at eje et selv. Det er en virkelig nem opskrift, og lige til at gå til. Opskrift og garn kan købes direkte fra Terese selv, eller hos Inger´s i Latinerkvarteret i Århus.