søndag den 2. maj 2010

Fuld knald på farverne

Weekend byder på mange herlige ting, og denne er ingen undtagelse. Jeg har været hjemmefra i 10 dage, og det har været så dejligt at komme hjem til en god forlænget weekend. Mikkel og jeg var på vikingemarked i Ribe igår. Jeg skulle have shoppet lidt til min nye arbejdstøj (vikingetidsdragt), og jeg var så heldig at få mit et par gode støvler, en sølvspænde og nogle bronzenåle. Særligt støvlerne er et hit, og jeg glæder mig til at kunne tage dem i brug (billeder vil følge).

Selv om Mikkel idag er på arbejde, og jeg savner hans selskab, så får jeg brugt dagen til fornuftige gøremål. Lige nu står anden gryde med plantefarvning (tørret perikon) over nede på komfuret, og sender en dejlig duft af sommer rundt i hele huset. I fredags farvede jeg med krap, og tog ligeledes en tur igår aftes efter vi kom hjem fra Ribe. Jeg er ikke helt tilfreds med resultatet, da garnet er blevet noget skjoldet. Men farverne er ikke desto mindre blevet fantastiske, og jeg tror bestemt at et strikketøj kun bliver smukkere af at garnet er lidt spættet.

Foruden farvning, så er jeg også blevet færdig med et ponchosjal til mig selv. Ude på Bork står en solid vestenvind, og en lille ting til skulderne har der været behov for. E5 nøgler Lopi og en god rundpind nr. 10 - så går det altså hurtigt!

Jeg går så småt og går klar til at jeg får to dejlige veninder på besøg kl 14, og jeg glæder mig til snak, latter, kaffe og fantastisk selskab. Håber også at I har dejligt selskab på sådan en skøn søndag.

4 kommentarer:

  1. Det ser rigtigt godt ud Louise.
    Jeg smidder lige et link ind til det indlæg jeg har lavet af dine forskellige indlæg på Historic Crafts: http://historic-crafts.com/medieval-dyeing

    VH Eddie
    historic-crafts.com

    SvarSlet
  2. Det lyder bare super, Eddie. Jeg tænkte faktisk på det, men fik ikke lige skrevet til dig at jeg havde farvet videre.

    SvarSlet
  3. Nøj! Hvor ser det lækkert ud.
    Super flot.
    Har siddet og kigget lidt tilbage.
    Hvor er dine armbånd i læder med knapper flotte....
    Mange komplimenter herfra ;)
    Kh
    Kristine

    SvarSlet
  4. Man tak Kristine! Bliver virkelig helt rød i kinderne af alt den smiger. Hvis du vil se flere udgaver af knapsmykker så kig forbi min anden blog www.knapnok.blogspot.com. Der kommer flere ting der i løbet af de næste 14 dage.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...