torsdag den 23. september 2010

Stolt af hele mit hjerte

Jeg er stolt af min far. Har haft et behov for at skrive det, da det er noget der har fyldt mit hjerte i den seneste uge.
Hjertet har min kæreste snittet.

Min far kom hjem fra Tjele i lørdags, og allerede søndag så jeg ham. Vi var det meste af familien på Ingerslevs Boulevard til bagagerumsmarked, for at sælge ud af vores mange ting og sager, og det var virkelig en skøn dag.

Han lyste af overskud, havde ro i stemmen, så 10 år yngre ud, og han var også stolt af sig selv. Hvor besøg hos mine forældre, mens min far drak, var noget jeg næsten ikke magtede og hvor jeg efter 5 min havde lyst til at forlade matriklen igen, så er tankerne omkring dette nu vent til at jeg glæder mig til besøg og snak. Jeg glæder mig til at høre om de 5 uger, som virkelig har ændret min far. Jeg glæder mig til at høre om hans liv, og til igen at føle et godt forhold. Der er stadig mange ting, som jeg har behov for at få vendt, men reflektionen er nu positivt stemt, og noget jeg skubber væk. Det er rart at have en familie er nu igen er ved at heles.

2 kommentarer:

  1. Hej Louise.

    Hvor lyder det godt, at din far har gennemført de 5 ugers behandling! Håber for jer alle sammen, at han har fundet frem til, at ku nyde livet uden alkohol?
    Min far var også alkoholiker (han gik bort for 1½år siden) og min ene bror har været på vej ud af samme "gren", som min far, men fik hjælp inden han kom helt ud på "spidsen af grenen"! Det er hårdt at være barn af en alkoholker- man bruger ALT for mange tanker og energi på den der drikker, og tit glemmer man jo sig selv! Jeg har gennem årene fået hjælp til at takle, det at være barn af en alkoholiker - og det har hjulpet mig rigtig meget!... Hvordan takler du, at din far har problemer med alkohol?
    Håber du frem over vil bruge en masse gode tanker på dig selv, og dem du holder af.
    Kh. Mette

    SvarSlet
  2. Tak fordi du skriver og fortæller om din historie med alkoholisme - som jeg har lært efterhånden så er der virkelig mange der er berørt af dette. Jeg har igennem hele processen været meget åben omkring det, og valgt at snakke med alt og alle omkring det. Min holdning er at hvis man vil undgå at noget bliver tabu, så SKAL man altså snakke om det. Det er ikke for at man vil være interessant/spændende/dramaqueen eller lignende at jeg vælger denne måde. Men jeg har, som pårørende til en alkoholiker, et stort behov for at komme af med mine frustrationer omkring det som én jeg elsker har påført mig/vores familie.

    Min far er først blevet alkoholiker sent, og jeg har heldigvis ikke oplevet en barndom med alkohol. Så jeg ser mig ikke som et barn af en alkoholiker, men jeg har en far der drikker - ved ikke om det giver mening? Jeg har været meget vred og ked af at jeg efterhånden følte en vis ligegladhed og opgivenhed overfor min far. Jeg er så småt ved at komme det til livs - ved at skrive herinde, ved at deltage i et kursus på behandlingshjemmet hvor min far har været, samt at jeg har en virkelig dejlig familie og netværk, som har været utrolige at snakke med. Men som du skriver - det er vigtigt at få god hjælp til at komme videre og til at lære at tænke på sig selv. Jeg er stor fortaler af professionel hjælp, da man her får stillet de helt rigtige spørgsmål, og ikke bringer andres følelser i klemme.

    Håber meget at du også er kommet på ret spor - jeg er meget glad for at du ville skrive herinde.
    Mange kram Louise

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...