søndag den 4. september 2011

Hvad skoven gemte

Søndagen har stået på én lang travetur med kurve i hånden. Den allerkæreste og jeg har været på fourageringstur i de lokale skove, og vi er bestemt ikke kommet tomhændet hjem. Det er altså en fryd at samle ind til vores lille viktualierum i kælderen! Jeg nyder det helt ned i storetåen, og jeg må indrømme at der gik helt "nu-kan-jeg-ikke-helt-stoppe" over mig, da vi gik rundt og fyldte i kurvene.
Dagens høst bestod af både tyttebær og blåbær, samt forskellige typer af svampe, og nu står den så på en del efterarbejde. De dejlige bær er allerede blevet lavet til marmelade, og vi er nu igang med at rense svampene.
































Her er så dagens svampehøst. Aldrig har vi plukket så mange tragtkantareller! Vi fandt to rigtig gode steder, og har nu officielt vores "egne" svampesteder at plukke fra. Der var rigtig mange svampe på vej, så vi tager nok afsted på onsdag igen, for at plukke mere. De mange svampe skal tørres, og nogle af dem skal oliesyltes til vinterens gryderetter - tro mig, det er så utrolig lækkert!

4 kommentarer:

  1. Øjj hvor ser det lækkert ud. Skoven gemmer på mange dejlige ting.
    Glæder mig til at følge bloggen i fremtiden.
    God dag :-))
    Majbritt

    SvarSlet
  2. Sikken høst, og tænk at man kan spise og smovse helt gratis...lige efter mit hjerte!

    SvarSlet
  3. Også lige i vores ånd! Det er så fedt at hente ting i naturen, og så lave dem om til gode sager til en kold vinter. Kæresten og jeg har været helt høj på denne slags "indhentning"

    SvarSlet
  4. Sikke et held, og hvor ser det forrygende ud - håber du deler ud med rund hånd af et par opskrifter.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...