tirsdag den 20. september 2011

Planer om nye nuancer....

Ih, hvor jeg dog elsker at plantefarve!

Det giver nuancer på tilværelsen, på strikkepinde, på andre kvinders blogs, og på en helt utrolig grå og regnfuld weekend. Det giver mod på mere, og mod på kreative tanker og udfoldelser. Jeg har ideer og planer, og jeg har heldigvis én at dele dem med. Vi vil gerne noget mere med denne naturens farvelade, og jeg har så men også fået sat en ramme op for udfoldelsen. Vi har dog brug for årets gang og alle 12 måneders forskellighed. Vi er så småt startet på tankerne, og ja, også på det med at farve.

Så for at starte et sted, så skulle jeg prøve noget nyt. Jeg fik for en måned siden en lille, men bestemt god portion lus. Nærmere bestemt farvelus med navnet Cochenille, som er sydamerikanske kaktuslus, som indeholder helt ustyrlige mængder farve.Ved godt at det lyder super mærkeligt, og ikke særligt lækkert, men når farverne som kommer op af gryden er så fantastiske, så er jeg ret så ligeglad. For prøv lige at se!

























Jeg skal helt sikkert have købt nogle flere af de lede lus, for at farve med dem er som at få en lille bid af prinsesseflødeskum. Og tænk sig - alle de farver med kun 10 gram lus. 
(ps. den gule farve stammer fra et forsøg med Knippe Svovlhat. En dejlig gul og dusched farve) 

9 kommentarer:

  1. Shit nogle smukke farver. Ja undskyld sproget, men for pokker da.. Ihh altså.

    Hmmm.. er det dem man bruger til campari også??

    Kh

    SvarSlet
  2. Wow, det ser godt ud. Sikke nogen farver.

    SvarSlet
  3. Hold nu op!!!! Jeg elsker her med lus.
    De første to røde fra den gule er intet mindre end smukke

    SvarSlet
  4. Ej hvor spændende :) Nu er det jo lige præcis på lørdag jeg skal på farvekursus på Fanø, glæder mig endnu mere nu :) Hvor pokker købte du de lus ?

    SvarSlet
  5. JA - er de ikke fedt! Jeg kan slet ikke holde op med at smile.

    Jeg har fået den af en veninde, men ved at de kan købes hos Nidaros Handelshus. De koster ca. 300 kr for 100 gram, men så er der også farve til rigtig mange gram garn.
    Jeg har som sagt brugt 10 gram til 700 gram garn.

    SvarSlet
  6. Jeg har også prøvd ut plantefarging den siste tiden. Blant annet med en sopp som gir en kraftig, rustrød farge.
    Men så tenkte jeg at siden jeg ikke strikker, har jeg mer bruk for å farge bomullsstoffer. (Batikk!) Jeg har lest at det er vanskelig, men har også sett eksempler på at det har blitt gjort. Så jeg har forsøkt litt uten hell. Leter fortsatt etter en god oppskrift...

    SvarSlet
  7. Flot farveorgie - du er simpelthen så dygtig.

    SvarSlet
  8. Hold op hvor er du god - dig og lusene :-) SÅ FLOT (det er lige før kusinen får lyst til at strikke.... :-) Kan bare ikke rigtig det der med at læse et mønster)

    SvarSlet
  9. Det må jeg vist lige kigge lidt nærmere på :) Jeg købte i øvrigt en ret cool plantefarvebog, da jeg var i USA i foråret, mon ikke den også kan købes på amazon. Jeg kan godt lige sende dig en titel på bogen, hvis du har lyst til at kigge nærmere på den - jeg mener ikke den kostede ret meget :)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...