onsdag den 4. december 2013

Skrøbelighed

Kan i disse dage mærke mig selv utrolig meget. Er som overskriften skrøbelig - helt ind til de store knogler! Egentlig en uvant oplevelse, idet jeg generelt er en ovenpå-pige, med evigt smil og varme, med humøret højt, og med et uendeligt gå-på-mod og ro. Så det er mig ganske uvant...at sidde stille med tomme tanker, med helt utroligt let til tårer ved glade ansigter og kram på tv, ved synet at min fantastiske familie, og med en utrolig lyst til at holde en stille fest i sofaen med et afslappende strikketøj.


Jeg er som sådan ikke ked af det. Er på ingen måde forvirret eller bekymret over denne nye side. Er blot en smule overrasket! Jeg har nemlig en følelse af at jeg har regnet den ud. Der er så mange små tanker, minder og følelser der presser sig på, og jeg har på fornemmelsen at det er en form for bearbejdelsesblues. Altså en god form for skrøbelighed, og bestemt også én som jeg byder velkommen. Selvfølgelig er det lidt overvældende at sidde og tude ud af ingenting. Men har erkendt at de følelser bare skal have frit løb - for det er godt på den lange bane, og hvem gider egentlig ligge og svømme frem og tilbage på den korte!? 

Hvorfor er det så lige nu at det der bearbejdelse kommer? Jeg kan med glæde fortælle at det er sæsonbetonet, og at det nok igen vil fortage sig. For det er nu lidt over et år siden, at den lille skønne dame kom til verden. Hun kom til lige op mod decembertid. Til en måned med skønne traditioner, familiefryd og skønt samvær. At blive lille ny familie i juletiden var noget helt særligt, og var for os en stor velsignelse. Den glade juletid med dens daglige nedtælling hjalp mig igennem de mange dage på sygehuset - for det var så meget at glæde sig over og ikke mindst at glæde sig til. Vores jul sidste år var jo helt utrolig anderledes end normalt, og det har virkelig sat sine spor. Har på fornemmelsen, at jul og december altid vil have en særlig skrøbelig plads i mit hjerte. Det bliver en måned for taknemmelighed og glæde ved at hygge med familien. December vil altid være måneden, hvor vores lille pige voksede sig stor og stærk, og hvor vi fik vores eget julemirakel. 

8 kommentarer:

  1. Det var just min første tanke, at din krop genoplever den udfordrende tid for et år siden, og at du nu har mere "plads" til dine egne reaktioner.
    Et klogt menneske fortalte mig engang at det er helt normalt at sådan en livskrise aktiveres, når der sker noget særligt (for mit vedkommende værst dengang min mongoldreng skulle indskrives i specialskole).
    En sorg over det, der ikke blev som forventet, kan ikke bearbejdes 'på forskud'. Den popper op, hver gang den sættes i en ny sammenhæng.
    Hvis jeg behøvede give dig et råd ville det være at du skal give sorgen plads. Når sorgen føler sig accepteret, føler den sig tryg og putter sig stille og roligt ned i sin trygge hule igen.

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Krage....tak for din dejlige kommentar. Så fin læsning, og ja - jeg giver sorgen plads, og mærker at det bliver både godt for mig og for fremtiden.

      Slet
  2. Det lyder som en sund skrøbelighed, Louise. Lige at få lov, at mærke det hele.
    Jeg oplever også at være helt vildt følsom denne jul (jeg er nu generelt en af dem med hang til tårer - både de glade og de triste). Ingvild kom jo 10. december, efter en hård graviditet, efterfulgt af en efterfødselsreaktion. Så jeg har heller ikke haft mulighed for at mærke ret meget efter. Min efterfødselsreaktion var først for alvor på retur, da jeg startede på uni, hvor jeg har haft et heftigt semester.
    Og nu er jeg pludselig helt ude af balance. Jeg har svært ved at mærke mig selv, jeg husker pludselig ting, jeg ikke har tænkt på før (f.eks. gik det først forleden op for mig, at jeg var på uni 4 dage (!) før fødslen, på trods af bækkenløsning etc. Jeg pressede bare mig selv SÅ hårdt.), og så føler jeg stor taknemmelighed over at jeg faktisk nåede hel igennem. At jeg har fået hjælp til at være i mit liv og min familie, og at jeg har de her dejlige børn og en skøn mand, som glædes over jul sammen med mig.
    Det er slet ikke den samme omgang som jer, men jeg følte lige trang til at dele.
    Jeg synes det lyder som en god ting, at du giver det plads!
    Og jeg ønsker jer allesammen en dejlig jul!

    SvarSlet
    Svar
    1. Kæreste Henriette
      Så skønt at du deler! For det er netop det jeg føler jeg gør her på bloggen - og det hjælper. Så måske det også hjælper dig at skrive her hos mig, og så er det jo godt for alle. Syntes også det er vigtigt at skrive/snakke om det der kan være mange efterfølger af en graviditet, og at det kan tage lang tid for krop og sjæl at komme sig. En fantastisk jul til jer, og stort tillykke med den lille dame.

      /kram Louise

      Slet
  3. Uha kender godt den skrøbelighed og det kan jo meget vel være nogle ting ved denne ellers så dejlige tid som sætter gang i nogle begravede tanker. En anden ting man nogen gange glemmer så lang tid efter fødslen er hvordan hormonerne jo stadig kan spille en et pus. Jeg havde det selv ret hårdt da Bess holdte op med at amme. Totalt crash med hårtab! Men tænkte slet ikke på sammenhængen før en veninde spurte om jeg var holdt op med at amme for nyligt.
    Syntes også det lyder meget sundt at du giver plads til det og håber I far en fantastisk dejlig juletid sammen med jeres dejlige lille pige.
    Knus Henriette

    SvarSlet
    Svar
    1. Kære Eddie
      Det er så vigtigt at komme af med de frustrationer - for vi har dem alle sammen, og de påvirker os. Så jeg giver los, og griber endnu en klud til øjnene. Og tak fordi du skriver om dine oplevelser. En graviditet, fødsel og 1 år er ikke noget at spøge med, og der er mange ting der kan påvirke både mor og barn. Så det er med at holde fast, holde ud og give kærlighed til barn og faderen, og dele de frustrationer man har.

      En skøn jul til jer!

      Louise

      Slet
  4. Very interesting blog. A lot of blogs I see these days don't really provide anything that attract others, but I'm most definitely interested in this one. Just thought that I would post and let you know.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...