Viser opslag med etiketten Lammeuld. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Lammeuld. Vis alle opslag

mandag den 21. oktober 2013

Indigofarvning

Sidste søndag stod eftermiddagen i den blå farves tegn. Blå er bestemt en yndlingsfarve hos mange, og det er næsten altid det som bliver solgt først.
Jeg havde derfor besluttet, at jeg ville kaste mig ud i en omgang Indigofarvning trods det, at jeg altid har haft et meget forsigtigt forhold til netop denne type farvning. For her kræver der akkuratesse og helt præcise mål og temperatur. Det er en anderledes måde at farve på, idet man via kemi skal opløse indigopulveret, og på den måde frigive farvestoffet. Når man farver med andre planter koger man en farvesuppe af planterne, og farver så garnet deri. Med indigo skal der laves et lille farveglas (stamkype), som på selve farvedagen hældes i gryden. Derefter skal farvesuppen holdes på en konstant temperatur mellem 45-55 grader - derefter er det bare at dyppe løs.

Det var derfor med bævren i benene, at Mikkel og jeg lavede en stamkypen om torsdagen. Det så umiddelbart ud til at gå rigtig godt, den kom en smule blå farve oppe i låget da vi lavede kypen, og det er et godt tegn.
Dernæst var det så at vente indtil søndag, hvor der var tid og overskud, og hvor Mikkel ville holde øje med Laurine hele dagen. Søndag kom, og vi fik sat gang i den store gasgruekedel. Og afsted det gik!
Fik både farvet en masse blå og en del overfarvninger, som blev både grønne og grå. Ren balsam for sjælen sådan at farveløs, og det lykkes faktisk at farve 4,3 kilo garn på 4 timer. Alle farverne kommer med på fredag på Kreative Dage. Glæder mig sådan til at vise dem frem.



Stamkypen


Garn til overfarvning - altid en spændende proces! 


Lidt magisk er det - når garnet kommet op i ilt ændres farven, da der skal ilt til for at få indigoen til at reagere.