mandag den 5. oktober 2009

På pindene...

Faldt over et meget nemt og fint mønster til et lille børnetæppe i bogen "En blød begyndelse" af May B. Langhelle. Syntes at der var en flot struktur i striberne, og så også at det så ud til at være nemt at gå igang med (er jo stadig forholdsvis ny ud i det her stikkeværk). Jeg havde noget Drops Alpaka, som jeg engang købte til at nålebinde i, og som pt. bare ligger og ikke bliver brugt. Så det blev forvandlet til et lille halstørklæde, som det endte med at lille Bjørg også fik (det var alt for lille til store mig). Var egentlig ret godt tilfreds med halstørklædets udseende og struktur, så nu er jeg altså gået igang med et nyt til mig selv. Denne gang har jeg ændret det således, at jeg har slået 50 masker op (mod de 150 før), strikker så 10 pinde ret, og 10 pinde med 3 m ret, strik 2 m ret sammen hele pinden indtil de sidste 3 m som strkkes ret. Og således derudaf. Jeg strikker på pind 4, og som sagt med Drops Alpaka. Det er et ret blødt garn, og hulmønstret er således ret så fleksibelt modsat det viste tæppe i bogen som er strikket i lammeuld, og på en anden pindstørrelse. Men projektet går ret hurtigt, og det skal nok nå at blive klar til engang her i midten af oktober. Det er ikke det mest ophidsende strikning, men det giver mig en vis rutine i at strikke foran tv, og sådan. Og så er det jo altid fedt med et nyt tørklæde i en fed farve.



2 kommentarer:

  1. Tak, tak. Og det er mindst lige så blødt at røe ved...er virkelig glad for alpaka garn.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...