mandag den 5. oktober 2009

Loppefund som ørepynt

Jeg plejer at gøre en del loppefund i diverse genbrugsbutikker der ligger både her i Odder, i Århus og også ofte når jeg besøger mine forældre i Vestjylland. Min plan med bloggen er foruden det mere kreative og det oplevelsesrige, så vil jeg gerne vise jer ting/fund/"guld", som jeg finder til billige penge rundt omkring.

Et af de bedre fund som jeg har gjort her i den seneste tid er disse elfenbensørestikkere.



Jeg fandt dem i Genbrugsland i Horsens, og vidste i første omgang, da jeg lige fandt dem, ikke helt om jeg skulle købe dem. Jeg var ikke sikker på at de ville klæde mig, og jeg er nemlig alt for god til at købe ting i genbrugsbutikker, som jeg egentlig ikke har brug for, men som jeg syntes er fantastiske. Men jeg er SÅ glad for at jeg købte dem - jeg har virkelig brugt dem meget. Jeg skulle lige vende mig til at de er lidt store i det, men det gik hurtigt over, og nu er de mere eller mindre det første par jeg griber når jeg skal ud af døren om morgen. Jeg var så heldig at ørestikkerne var udført i Sterling sølv, hvilket det lille mærke 925 fortalte mig. Så jeg var på ingen måde bekymret for at putte dem i ørene. Jeg fik det fine fund for den nette sum af kun 10 kr. Jeg var en glad loppefinder den dag!

1 kommentar:

  1. Hvor var det godt du fandt dem, jeg synes også de er fantastiske. Og i sølv ovenikøbet!! Flot fund.

    Tak for din søde og rare hilsen til mig og min nye butik!

    Manhe hilsener Helle

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...