
Det viste sig at være en hjemmesyet kjole, i det flotteste blågrønne stof med gyldne blomster på. Jeg kan pt ikke passe den, men da vægten er på vej ned, så tænkte jeg at jeg da lige ville høre prisen. Igen blev der sagt 20 kr, og til den pris så kom den med hjem. Nu hænger den og pynter i vores nyindrettede soveværelse, og er ligeledes en stor gulerod for mig. Tænk at kunne svanse rundt i den en dejlig sommerdag - åh, jeg ville elske det.
Foruden kurven, kjolen og sengetøj, så fik vi et fint havebord med træplade og metalunderstel til udklapning. Jeg har store planer for vores gårdhave, og bordet passer perfekt der ud til.
Har et andet genbrugsfund jeg også gerne vil vise jer. Fandt bogen Kreativ Hækling af Vibeke Lind (1973) til 4 kr. den anden dag. Det er en typisk 70´er bog, men der er nogle virkelig fede projekter i. Særligt de fine tæpper har inspireret mig, og jeg tror snart jeg må prøve mig ud i hæklingens kunst.


Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...