fredag den 19. februar 2010

Mere farve, tak!

Har haft travlt med forskellige kreative projekter i de seneste dage (noget af det alt imens jeg har nydt at se en masse OL). Jeg har strikket en masse, og jeg har også fået vundet et kg garn op, bejdset og farvet med gyldenris igen. Jeg havde i sidste sommer købt en stor garnkegle med 1 kg garn (løbelængde ca. 570 m/pr. 100 gram) hos Aagård i Hurup. Hvis man er på de kanter så skal man virkelig sætte tid af og tage et smut forbi. Det er en dejlig gammel gård, hvor man i tre af huset udhuselænger har lavet butik og kreativt værksted med alt inden for uld, garn, strik med mere. Det er super fedt, og ikke mindst et farligt sted for pengepungen.
Men jeg fik hele mit kg bundet op, og fik igår farvet 300 gram i gyldenris. Jeg valgte at tage de 200 gram og efterbehandle det med jern, så det blev grønt. Og godt at jeg gjorde det. Det blevet en virkelig smuk farve med et utrolig godt spil. Dunterne indeholder 50 gram, og har således ca. 270 m. pr. dunt.

Foruden farveriget har jeg fået strikket en lille børnetrøje. Igen blev garnvalget Drops Alpacka. Jeg har strikket den lidt større end opskriften lagde op til, og jeg har ligeledes strikket med en halv størrelse større pinde en normalt. Så vil skyde på at størrelsen nu er ca. ½ - 1 år.

6 kommentarer:

  1. Synes det er fedt du selv farver dit garn og synes også sammenspillet er rigtig godt og en yndig trøje du igen har strikket :)

    God weekend :)

    SvarSlet
  2. Helt vildt flotte farver på garnet der!!!

    SvarSlet
  3. Jeg bliver simpelthen nødt til at skrive lidt mere til dig, for nu fik jeg lige kigget på de andre indlæg med etiketten plantefarvning. Jeg synes det er drønspændende, men nok noget jeg selv må vente med at dykke dybere ind i til jeg bliver ældre og har mere tid. Jeg har så mange andre kreating jeg går op i, mand, gammelt hus og tre unger.
    Nåh, men det jeg lige måtte spørge dig om, var disse to ting du har farvet med, krap og indigo tror jeg det var, indigo må være blå??? eller hvilke farver giver de?
    Jeg har prøvet at farve uld med birkeblade i mine dage som pionærspejder på gurredam i nordsjælland. Og det var sjovt, i det hele taget er jeg ret facineret af sådan nogle processer. Jeg skal vist låne mig en bog på biblioteket, så jeg kan blive klogere. TAK for inspirationen, som fik mig til at huske mine egne spor.
    Kh Rikke

    SvarSlet
  4. Kære Rikke.
    Mange tak for dine kommentare! - det er nemlig drønspændende, og bestemt noget som jeg nyder at lave. Kraprødder og Indigo er et par af de ting som man ikke kan finde i den danske natur (det kan være du godt vidste det, men skriver det lige alligevel). Det er desuden også de to farver man har farvet mest med i middelalderen, hvis man skal kigge i forhold til billedlige kilder og arkæologiske fund fra bl.a. London.

    Kraprødder giver røde nuancer, og alt efter hvilken temeratur man farver ved, så kan nuancerne være forskellige. Man kan farve op til 3 gange i det samme farvebad (modsat gennemsnitlig 1 gang med andre planter), og der kan således laves tre nuancer der ligger efter hinanden. Kraprod kan købes på nettet og koster mellem 160-200 kr kg.

    Indigo er et blåt pulver, som skal opløses i en kype (bestående af forskellige kemikalier)for at den kan afgive farve. Før i tiden brugte man lagret urin til at give ammuniak, men idag kan man bruge almindelig gængs kemi. Modsat alt andet plantefarvning skal garnet man vil farve kun ligge i farvebadet i 5 min, og ved kontakt med ild bliver farven blå. Hvis man ønsker en stærkere farve kan man blot dyppe garnet i badet igen i 5 min.

    Med både krap og indigo kan man få fantastiske farver ved at lave overfarvninger (f.eks. ved at man først farver en gul som derefter dyppes i blå = grøn) eller andre sjove kombinationer.

    Der er uendelige muligeheder, og man bliver hele tiden klogere. Man kan fint læse sig til en masse viden, men det sjoveste og mest lærerige er nu ligegodt at prøve det selv.
    Hvis der er noget du gerne vil vide, så skiv endeligt. Jeg er igang med at skrive et hæfte omkring farvning, som jeg skal have med på sommerens middelaldermarkeder sammen med mit farvede garn og stof. Det kunne være at det også havde interesse for dig.

    Hav en super weekend.

    /Louise

    SvarSlet
  5. Har en masse farvevajd i min have, og vil prøve at farve noget stof blåt, men har læst at bladene skal ligge i urin og gære i fem dage: spørgsmål kan urin erstattes af noget andet ( kemisk og mindre ulækkert?) eller er der ingen vej udenom potten?
    Hilsen Aase , www.middelalderliv.dk

    SvarSlet
  6. Dejlig og informativ blog! Denne type information søger servicehjælp hos en professionel mekaniker eller specialværksted.
    Hvis du vil vide mere om Klargøring Hillerød så kan du klikke her.
    Tak fordi du delte.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...