

Det var et super nemt lille projekt - let opskrift, forbrug af garn var minimal - ca. 20 gram, og så tog det ca. 3 timer alt inkl. Det er bestemt ikke sidste gang jeg laver en sådan hue, men med den fart mine venner føder på, så kan det også være at det var en god ide at strikke flere til lageret.
Foruden strikningen var jeg på en lille spændende og udfordrende udflugt igår. Jeg var så heldig, via mit gamle arbejde på Fru Møllers, at komme i kontakt med en lokal keramiker ved navn Kirsten. Jeg har længe gået med en lille ide i maven i forhold til selv at lave knapper og smykker af keramik, og det ville Kirsten gerne hjælpe mig med. Så igår var det afsted ud på besøg. Det var en super dag - fik lov at sidde i et dejligt værksted, med solen skinnende ind af de store vinduer og lege med ler, former, og farver. Jeg er blot i den begyndende fase, og er meget spændt på om det jeg har lavet overhovedet kan bruges til noget. Jeg har formet knapper, og øreringe, samt forsøgt mig ud i forskellige former for ringspænder. Jeg blev virkelig bidt af det, og heldigvis har Kirsten sagt, at jeg bare kan komme når jeg har lyst igen. Så nu må vi se hvad det bliver til når det engang er kommet ud af den store ovn.
Super sød hue :) Og god idé med keramikken, jeg leger med noget meget lignende :)
SvarSletUh en fin hue, og en fantastisk farve :o) Du ér altså en sej strikker Louise :o)
SvarSletKh Anette
Trine - det lyder spændende. Glæder mig til at se hvad du finder på.
SvarSletAnette - tak! bliver helt rød om ørene. Jeg må indrømme at jeg ikke føler mig som en sej strikker (jeg strikker bare alle dem nemme opskrifter ;0))
Heyhey - det er Eriksminde-Kirsten (Jäger), ikke? Hils hende fra mig.
SvarSletOg dejlig hue - og super tip med bogen. Den kommende bedstemor skal nok blive sat i gang :)