søndag den 11. april 2010

Sysler og søndag

Idag er dagen, hvor jeg så småt skal begynde min nye arbejdsæra. Jeg er så småt ved at være færdig med at pakke taskerne, og går egentlig lidt om den varme grød og syntes at det er svært at samle sig om noget. Jeg bruger lidt tid på computeren (og skriver dette indlæg), jeg nålebinder lidt, prøver at tage tilløb til at få klippet min nye særk til vikingedragten ud og så videre.

Det hele er en smule underligt, men også med en vis spænding i maven. De næste 7 måneder skal jeg og kæresten være weekendkærester, og jeg er godt nok spændt på hvor ondt jeg får i maven når jeg skal afsted. Jeg har besluttet mig for at være stærk, og overbevist mig selv om at det jo er sundt at savne hinanden. Jeg er optimist af natur, så vi tager det vist som det kommer.

For at indlægget ikke kun skal handle om mine mavefornemmelser, så vil jeg vise jer mine seneste, og ret vellykkede strikkeprojekter. Det først er en dejlig varm vest i silke alpacka, efter mønstret i Hendes Verden.

Det andet er et restetørklæde i alpacka, med inspiration fra endnu et Hendes Verden

Jeg er virkelig glad for begge parter, og vesten er en skøn varm ting her i det kølige forår.

2 kommentarer:

  1. Skøn vest som du har fået strikket dig. Smuk tunika... magen til mig, blot min har fået et broderi på bærestykket på ryggen!
    Jeg kan godt forstå at du er spændt på hvad der skal dit "nye" liv... Det lyder som et meget spændende job - og som du skriver, så bliver det godt at savne hinanden. Idag kan man heldigvis komme nemt kontakt med hinanden via mail og sms. Du ønskes pøj pøj...

    SvarSlet
  2. Dejligt at se at du har fået strikket noget til dig selv også søde:)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...