tirsdag den 18. maj 2010

Hvor du fra...J´fra havnen

Eller det er i hvertfald sådan jeg har det for tiden. Som tidligere skrevet så har jeg fået arbejde på Bork Vikingehavn, og det må mere eller mindre siges at være mit drømmejob. Der er bunkevis af formidling og menneskelige kontakt, og man føler at man er med til at give besøgende og turister en fed oplevelse.

Men...og der er lidt et men. Ikke sagt at det er et dårligt men, men ikke desto mindre et men, som jeg hele tiden er opmærksom på, og som jeg skal forholde mig til. Det er et meget lærerigt men, og faktisk en ekstra tilføjelse som jeg har det godt med. Mit men handler om det at arbejde på en testosteronfyldt arbejdsplads (det er her hvor det med havnemiljøet kommer ind ;0)). Jeg er som person på ingen måde sippet - jeg kan min del sjofle vittigheder og beskidte kneb, men ikke desto mindre så kræver det lidt tilvending. Er der nogen af jer andre der kender til det med at arbejde i en mandsdomineret verden, og i hvilke tilfælde har I lagt mærke til forskellene på jeres arbejdsplads.

1 kommentar:

  1. Jeg arbejder i et fag, hvor der nok er 99 procent mænd omkring mig... den største fordel er ligefremheden - ikke noget med at stikke ting under stolen, hviske-tiske osv., som jeg har mødt på kvindedominerede arbejdspladser. Men jeg mærker også, at jeg til tider bliver lidt for meget ligesådan - og så må jeg ud og opsøge lidt kvindesysler et sted...

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...