lørdag den 11. september 2010

At falde lidt til ro

Det er lige præcis hvad jeg har brugt denne regnfulde lørdag til - at falde på plads og til ro. For første gang i meget lang tid har jeg mere end 2 sammenhængende dage hjemme i Odder - uden noget specielt stressende på programmet. Jeg har 4 dage fri, og jeg vil nyder dem i fulde drag! Min forkølelse er heldigvis næsten helt væk, og der forekommer kun et par næsesnyderier et par gange om dagen. Så jeg har alt mulig grund til at smile.

I dag har stået i hjemmet og hyggens tegn, og tro det eller lad være, så har jeg været i køkkenet. Jeg er velsignet med en kæreste, som elsker at lave mad, og som sætter en stor ære i at lave god (fantastisk) mad. Så generelt laver jeg ikke særlig meget i køkkenet. Det er virkelig skønt og jeg nyder det, men før jeg mødte Mikkel elskede jeg at stå i køkkenet. Jeg har lavet meget forskelligt mad, og jeg har bagt utrolig meget. Så det kom over mig her den anden dag, at jeg måske har mistet lidt af min køkkenidentitet. Det er lidt noget underligt noget at miste, men ikke desto mindre så kan jeg ikke længere huske, hvilken ret der var min hofret, eller hvordan man lige hurtigt smider en god kage sammen.

Så i dag har taget jeg min køkkenselvtillid tilbage. Jeg har kogt suppe fra bunden, så aftensmaden står på hokaidosuppe med baconflager og groft brød. Dertil kommer at jeg har bagt muffins - opskriften måtte jeg finde på nettet hos Slagt en Hellig Ko, hvor opskriften lød på friske hindbær og hvid chokolade. Resultatet blev helt fantastisk og kan virkelig anbefales!

Planerne for overtagelse af køkkenherredømmet kommer i morgen til at stå i syltningens navn, idet vi har både grønne tomater og én meget stor asie på lager.

Jeg skal bare lige have fundet de store stylteglas i kælderen. Et lidt uoverskueligt projekt, idet denne trænger voldsomt til en oprydning. Mon det var det man skulle starte dagen med i morgen? Ikke lige en drømmetjans, men det er måske meget godt for Feng Suisans, at få styr på underetagen ;0)

1 kommentar:

  1. Er ny fast læser af din blog - og vil lige ønske dig god bedring. Det er en spændende og inspirerende blog, du har. Glæder mig til at læse meget mere ;o)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...