lørdag den 30. oktober 2010

Et møde med en bonderøv

I tirsdag havde jeg en skøn aften i selskab med Bonderøven. Jeg og en kær veninde var taget til det lokale forsamlingshus her i vestjylland for at høre et foredrag med Frank Eriksen. Og hvilken oplevelse!

Foto: tvtid.dk
Jeg havde en egentlig lidt en spøjs fornemmelse i maven før jeg købte billetter - I kender den måske? "Er grunden til man gerne vil til arrangementet, at man vil se "giraffen - den kendte". "Eller er det fordi man gerne vil høre budskabet, lære noget, og ikke mindst i denne situation blive beriget med viden om håndværk og livet fra en mere praktisk tilgangsvinkel".
Jeg har det generelt sådan med folk som er i medierne, eller "kendisser" indenfor deres felt, at jeg vil hellere lade dem være i fred end at belemre dem med spørgsmål om foto og autograf. Så jeg fik overbevidst mig selv om, at jeg gik til foredrag for den sidste grund og købte billetterne.

Som ovenfor skrevet, så var det en skøn oplevelse. Frank er en meget levende person, både på tv og i virkeligheden, og aftenen bød på virkelig spændende viden om selvforsyning, om økser og om Kastanjegården. Der utrolig meget humor i foredraget, og med en placering på forreste række så var vi landet med blik til det varme glimt i øjet. Dertil skal siges at forsamlingsgården havde lavet en utrolig samling kage, som blev serveret i pausen - og kage og kaffe skal der jo til.

Men, men...lidt tilbage til den der mavefornemmelse. Som arrangementet skred frem kunne jeg og min veninde ikke undgå at se, at flere og flere i pauserne kom op til Frank og spurgte efter autografer, skulle tages billeder sammen med, og snakke om ting og sager. Jeg ved ikke om det bare er mig der har den følelse, at man går for tæt på. At man på en måde gør en kendt person forlegen eller beklemt ved situationen. Eller at det måske er fordi man med Bonderøven føler, at man om søndagen er den del af livet på Kastanjegården, og det at være "kendt" måske er en lidt bagside af medaljen.
Er der nogle af jer andre som har oplevet lignede situationer?

3 kommentarer:

  1. Jeg kender godt til den fornemmelse og de tanker du præsentere her. Og jeg elsker, at se Bonderøven, men samtidig irriteres jeg også en smule over ham. For det er et fint valg han har truffet og respekt for den måde han lever sit liv på. Men kunne han leve det liv, hvis han ikke var kendt og fik løn for, at lade os følge med i hans liv?
    Og hvorfor vil han lade os følge med, hvorfor lever han ikke bare det enkelte simple liv med sin familie?
    Nårh, jeg kan ikke helt finde ud af hvad jeg mener med det, så indtil videre snupper jeg også næste afsnit af Bonderøven!

    SvarSlet
  2. Kender det godt! Jeg har mødt en del "kendte" strikkedesignere i forbindelse af mit arbejde og synes altid at jeg ikke helt ved om jeg skal snakke med dem fordi de er de der kendte designere eller fordi de måske kan bidrage med noget.. Hmmm... jeg håber du ved hvad jeg mener.

    SvarSlet
  3. Åh, tak for jeres kommentarer. Er lidt glad for at andre også har oplevet den mavefornemmelse. Jeg vidste ikke helt hvor jeg skulle gøre af den, og jeg blev frygtelig forlegen da Frank kom hen og snakkede med min veninde og jeg.

    Oline...det er sjovt at du skriver det med om han ville kunne leve af det hvis han ikke var kendt. Det blev han nemlig også spurgt om, og det var åbenbart noget som mange havde spurgte ham om (og måske havde en underlig mavefornemmelse over). Det han fortalte var, at i han og Terese kunne leve af at én af dem havde et deltidsjob. Dette er sat op i forhold til hvad deres ejendom kostede, og at de næsten er 90 procent selvforsynende indenfor grøntsager. Men alle projekterne på gården og med at bygge om går selvfølgelig hurtigere idet hans "deltidsjob" er at lave programmerne, og derfor har mere tid hjemme og også er bedre økonomisk stillet. Han fortalte ligeledes hvordan han havde fået kontakten i hus med DR. Han havde været med i et par "Friland"-programmer, og her mødte han en af redaktørene på DR. Bonderøven kom så i snak med vedkommende og de savnede et program indenfor livstil. Frank forslog at de skulle finde nogle unge mennesker der både på landet, og bygge om og lignende, for det var et sådan program Frank gerne ville se i tv. Da Frank så et år senere købte sin egendom ringede han til DR og sådan kom det op at stå. Som Frank sagde, så kom programmet igang som et profitskabende ting, men som en formidling af tankerne omkring selvforsyning, husbyggeri og landbrug.
    Jeg syntes faktisk at han svarede meget godt på spørgsmålene, og jeg har på den plan ikke længere en underlige mavefornemmelsen...Jeg skal helt sikkert se ham i tv i aften.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...