søndag den 24. oktober 2010

Hjemme fra ferie og med mod på kreative projekter

Der har været lidt stille her på bloggen. Jeg har været både arbejdsramt, ferieramt, og ikke mindst haft travlt med at få styr på en masse ting.

For at tage det med ferien så har vi været i solrige Costa del Sol - vi har slænger os ved poolen, drukket gin & tonics, og set på både natur og kultur. Det har været skønt, men også utrolig tiltrængt. Jeg har mærket at sommeren har været hektisk. Der har været travlt, meget om ørene, og ikke mindst mange ting at gøre, ordne, stå for og have styr på. Alt det med min far har også trukket tænder ud, og jeg må ,at der gik et mindre sus gennem kroppen da vi lettede fra Danmark. Tror det var tanken om, at vi i en uge ikke kunne kontaktes, og hermed var der ingen mulighed for dårlige nyheder - det gav en utrolig ro, og det har været godt for mig.

Nu er vi så kommet hjem - heldigvis til weekend. Dagene her budt på kreative tanker, og forsøg på at lave små projekter. Jeg skal arbejde til museets julemarked, og jeg har mange forskellige ideer til både salgsemner og udsmykning. Så jeg er ved at prøve lidt projekter af - julehjerter i filt med broderi, cernitknapper og smykker, strikkede sjaler og babytrøjer og meget mere.

Det med cernitten har jeg hygget mig med, og der er blevet lidt forskelligt ud af det. Nu skal jeg så se hvad jeg kan få ud af de forskellige dele jeg har fået lavet.

Jeg har desuden får pakket gaven ind til min svigerinde. Jeg elsker at pakke gaver ind, og gør det gerne med flot papir og bånd, samt sjove eller anderledes deltaljer (så jeg glæder mig virkelig til jul og alle de gaver der skal pakkes ind). Jeg har købt papiret hos Workshop i Horsens, og det er så cool fordi det kan vendes og har to vidt forskellige motiver. De fine smalle silkebånd har jeg købt i Søstrene Grene, og dem må jeg bestemt have nogle flere af. Farverne er skønne, de er flotte af sætte sammen, og giver noget liv til en ellers flad gave.

1 kommentar:

  1. Fint med cernit! Det var länge sedan jag gjorde något i det.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...