Julen står for døren, og det er så koldt derude! Jep, julen er fuld af traditioner, ordsprog og helt specielle stemninger. Jeg er ankommet til julefest hos mine forældre, og vi får ordnet alle de klassiske ting, som 1000 af andre familier gør netop idag. Jeg vil ikke bruge så meget tid på at skrive om, hvordan netop vores jul er, og hvorfor det er så skønt - blot sige, at hvor er det dog dejligt, at juletraditionerne sådan kan glæde år efter år.
Jeg har brugt noget af mit juleferie og også idag på selve juleaftensdag på at strikke. Jeg har været hos Tøndering i Århus og købe garn og strikkebogen "Strik en stund" af Anette Danielsen.
Så den står på "Fredagslik" på mine nye Knitpro pinde. Jeg var desværre så uheldig at den ene pind knækkede, og så var gode råd dyre - for strikketøjet er en julegave! Heldigvis blev jeg reddet på målstregen og en løsning på fundet. Jeg mangler nu blot at hæfte (hvilket ikke er en yndlingsbeskæftigelse) alle de mange biser, og så er det færdigt. Jeg syntes det har trukket lidt tænder ud - 425 masker er godt nok langt at strikke, og så har de mange bieser trukket tænder ud. Men både farver og resultat er blevet super, så jeg overvejer faktisk (trods besværet) at lave én til.
Men glædelig jul til jer alle - glæder mig til at se hvad blogfolket har fået i julegave i de kommende dage!
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...