I disse dage står det hele stille - det vil sige, det gør det ikke, for livet går videre, og tingene sker. Men det føltes som om at tanker og liv står stille. I søndags mistede jeg en meget kær ven. En ven, som var alt for ung, og som havde så mange ting at give os og liver. Hans hjertevarme og skønne livsglæde har betyder utrolig meget for mig og mange af mine venner og bekendte, og det har været en smerte at høre og fortælle om hans alt for tidlige død.
Jeg går derfor rundt med en følelse af at alt det jeg burde lave er fuldstændig ligegyldig. Det er en ubeskrivelig følelse, som jeg ikke ønsker for selv den værste fjende. Jeg har grædt i badet, ned i aftensmaden, i strikketøjet, ned i bloggen og på Facebook, og jeg har grædt i armene på min allerkæreste. Det hjælper at græde, men tomheden er desværre en skygge, som jeg ved vil følge mig længe. Hvor er det at miste bare så forfærdeligt!
Jeg kan bare sende varme tanker til dig.
SvarSletKnus, Kirsten
Også knus og tanker her fra
SvarSletKnus....føler med deg.
SvarSletDet gør mig rigtig, rigtig ondt Louise.... Sender et stort knus
SvarSletOgså rigtig mange tanker herfra, søde Louise! Og tusind kram!
SvarSlet