tirsdag den 30. august 2011

Som katten om den varme grød

Kender I det når noget går én på? Når noget trykker, og man egentlig gerne vil have lidt luft for det? Dette indlæg har jeg haft i tanker virkelig længe, og har haft svært ved at få det ned på skrift. Men nu - nu gør jeg det altså. For det går mig på, og faktisk også i den grad, at det sætte begrænsninger for mig.Og hvis jeg nu skriver om det, så kan det være at det går mig knap så meget på - man har da lov at håbe, ik?

Emnet er skæg! Ikke hahahaha-udgaven, men en sort stikkende, siddende på hagen én af slagsen.
Billede lånt her


















Og bestemt ikke så smukt, som på Lisbeth her.

Sagen er at jeg lider af PCO, hvilket er et syndrom, som en stor del af de danske kvinder også bøvler med. Det har indflydelse på evnen til at få børn og der er en del forskellige følgevirkninger, som ikke er livstruende, men som bestemt kan være til besvær!
Jeg er en klassisk PCO-pige (tænk, ved ikke om der findes et sådan begreb). Jeg har alt for meget til gården og gaden, har stor trang til sukker og søde sager, er ofte ret så træt og kan sove hvor og nårsomhelst, samt har udpræget mandlig kønsbehåring. Jeg har vist siden jeg var 18, at jeg havde PCO, og har egentlig ikke haft de store problemer med det.

Men nu - jeg skal da ellers love for, at jeg begynder at lægge mærke til det. Jeg har smidt præventionen, da kæresten og jeg gerne vil have børn, og siden udtagelsen af spiralen, så har Hr. delen af mig virkelig vist sit sande ansigt. Jeg er generelt meget udadvendt, men skægget på både hage og underansigt gør, at jeg bliver pinlig. Jeg tager mig selv i at putte mig i store tørklæde, således at de mørke skygger ikke får lov at sjæle hele billedet. Så den kolde sommer i år har faktisk vist sig at være ganske velkommen, da jeg så har haft mulighed for at bruge dette kneb.
Jeg syntes virkelig jeg har en en kamp mod min ryaen. Kæresten siger at han ikke bemærker det, men følelsen af stubbe, og vandrende øjne hos folk, der ikke kender mig, gør ofte at jeg føler mig begrænset, anderledes og ikke særlig kvindelig.  Jeg ved jo godt at jeg ikke bliver set ned på som mennesker og at jeg gør mit arbejde godt nok. Men når man som jeg møder utrolig mange nye mennesker hver dag, skal være imødekommende og åben, og være på, så kan det være svært når man ikke føler sig godt tilpas med ens udseende. Så jeg prøver så godt jeg kan at holde hårene væk - med pincet, og Gud forbyde at man bruger en skraber/barbermaskine, da disse blot gør hårene større/tykkere og sortere. Heldigvis har jeg et godt forhold til min pincet, og jeg ved lige hvordan man bruger den - men det er da træls, at det skal være sådan.

7 kommentarer:

  1. Har en nabo, der lider af det du beskriver - men vidste ikke det hed POC. Der er noget til os alle, og synes det er stort du gør opmærksom på dette. Jeg har ikke fantasien til at forestille mig, hvor træls det må være for dig - men som jeg læser det, er det daglig belastning og en torn i øjet på dig selv. Din kæreste holder af dig for den du er og hvor bliver det smukt for, hvis I skulle lykkes med jeres forehavende.

    Varme tanker

    SvarSlet
  2. Jeg er lige faldet over dit indlæg og så netop i dag, hvor jeg selv har lavet et indlæg om skæg - men altså den sjove af slagsen. Jeg tror ikke helt jeg lider i samme grad som dig, men som mange mange mange andre kvinder bruger jeg også pincet mindst et par gange om ugen. Det er træls! Mere er der vist ikke at sige om det.

    SvarSlet
  3. Kan godt forstå din bekymring med hensyn til at møde alle de nye mennesker du nu engang gør.
    Hvis du viser en fantastisk personlighed, åbenhed, engagement, indlevelse, godt humør og alle de andre ting jeg er sikker på du indholder, vil de nye mennesker du møder huske dig for lige præcis dette og ikke hvorvidt der er en mørk skygge på dit underansigt!
    Måske vil nogen bemærke det, men hul i det! Er sikker på du er fantastisk, så rank ryggen og smil til verden, for gør du det er det smilet de husker!
    De kærligste tanker
    Vicky

    SvarSlet
  4. Mange tusind tak for de søde ord og tanker. Jeg vil smile til verden og jeg er sikker på at den smiler tilbage. Jeg vil sætte det som et personligt mantra at skæg ikke skal komme i vejen for skæg...

    SvarSlet
  5. Kære Louise

    Har for første gang set din blog..men ikke for sidste :)
    Jeg synes, du virker til at være alle tiders super dejlige, udadvendte og søde pige - og det skal skæg ikke lave om på - men gud, hvor jeg forstår dig... selv render jeg rundt med en mave, der ligner en graviditetsmave...i 9. måned.....(og det har jeg gjort i mange år) og det afføder godt nok også jævnligt kommentarer :0)

    Du skal dældytme ikke lade dig gå på - du skal glæde dig til alt det nye og spændende, der forhåbentlig snart sker for dig og din mand - håber jeres ønske om barn går i opfyldelse

    varme hilsener

    Birgitte

    SvarSlet
  6. Ja, jeg synes det er flot du siger det som det er. Dét, og dit udadvendte job siger jo at du må være meget psykisk stærk. Og jeg tror også vi alle har noget at slås med i én eller anden retning.Det er forhåbentligt med til at gøre os stærkere.
    Jeg kommer til at tænke på at jeg engang læste noget om at man permanent kan fjerne uønsket hår/skæg vækst, med en form for laser behandling af hårsækken. Men det har du sikkert hørt alt om. Tænkte bare at det må være mindre smertefuldt end en pincet...
    Med hensyn til ønsket om graviditet, kan jeg anbefale alternativ behandling, som kan balancere hormonerne lidt. Der er jo mange muligheder, men selv har jeg gode erfaringer med fx. homøopati og zoneterapi (og vaccuum terapi). Jeg havde selv ganske store problemer med at blive gravid (flere læger anså det for umuligt jeg kunne blive gravid - og nu har jeg altså tre styks børn). Vi brugte også det engelske system 'Foresight babies', hvor man ser på bla kost, og vitamin/mineral balancen i kroppen. På den måde kan man gøre meget for at 'super-tune' sin krop, så selvom hormonbalancen ikke er helt optimal, kan man i hvert fald gøre sit til, at resten er i topform ;) (og undskyld den lange svada, hvis du nu skulle synes det er irriterende, men har gået på jordemoderskolen og går ret meget op i graviditet, fødsel mv så det er svært at lade være)

    SvarSlet
  7. Kæreste Mona - Mange tak for den lange svada! Den er jeg oprigtig glad for! Jeg har selv tænkt over det med det alternative metoder, og jeg tror helt sikkert at zoneterapi er et godt skridt på vejen. Ligeledes har jeg meldt mig til yoga og vil igang med at kigge godt efter i min kost. For som du siger, så kan man lige så godt indstille kroppen på at være i topform til det den forhåbentlig skal klare igennem graviditeten. Jeg syntes det er dejligt at få råd omkring både det ene og det andet, og tager derfor imod med kyshånd.

    Og solstrålehistorier om 3 dejlig børn til trods for lægernes ord, er jo lige til at smile af!

    /Varm og dejlig onsdag til dig og dine!

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...