onsdag den 5. oktober 2011

Helt høj på svampe

Gryderne står konstant på det lille komfur - og det damper og koger, og masser af garn ryger i det grumsede vand. Jeg eksperimentere, skifter vand, overvejer, ønsker mig mange, mange, mange gange mere garn, og ikke mindst fritid til virkelig at kaste mig ud i det. Lige i disse dage er jeg høj på svampe - dem med farve, vel og mærket! Naturen giver nemlig så meget for tiden - både til fryseren, men bestemt også til farvegryderne.



I weekenden var jeg på udkig efter Knippe Svovlhat (billedet ovenfor), samt Cinnoberbladet Slørhat. Begge giver de utrolig smukke og meget holdbare farver. Den første - en lækker dusched kantarelgul. Den sidste - flere varianter ud i det rødbrune/teglrøde. Se blot farvesuppen for den sidste!


Hvis man nu er blevet lidt nysgerrig efter at vide mere om disse sjove svampe, og deres mulighed for smukke garner, så vil jeg anbefale lidt litteratur. Tag et smut på biblioteket eller på bibliotek.dk
"Svampefarvning" af Hjørdis Hall Andersen.

2 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende med farvning af svampe. Naturen er den store spisekammer og gemmer på de skønneste ting.
    Glæder mig til at se farverne på garnet :-)
    God tur til Mors
    Majbritt

    SvarSlet
  2. Å vad kul! Ska bli spännande att se garnet! Jag har också plockat en massa röda färgsvampar, måste bara få ihop tillräckligt mycket.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...