søndag den 21. april 2013

At miste, noget man har allerede har mistet

Jeg mistede min far i tirsdags. Vi mistede ham til alkoholen...faktisk mistede vi ham for et par år siden. Vi mistede ham da han begyndte at drikke i smug, da han over flere ophold og tilbud forsøgte at blive ædru, og ikke mindst da han gang på gang valgte flasken frem for os. Det har virkelig været et par svære dage, og ikke mindst fordi det er svært at sætte ord på det at miste sin far, som man egentlig har mistet.

Jeg har tænkt meget over hvad jeg ville skrive, og om jeg overhovedet skulle skrive om min fars død her på bloggen. Jeg nåede frem til at jeg jo tidligere har delt mine følelser og oplevelser omkring min far - ikke mindst fordi det lægger mig meget på sinde, at netop emnet alkohol aldrig må blive et tabu. Dertil har det også været en personlig ventil - et sted, hvor jeg kunne få luft for de svære tanker og for følelsen af at blive valgt fra. Jeg ønsker ikke at skrive om forløbet, om hvordan han levede i den sidste tid, hospitalet, vores savn og tilgivelse, og alle de andre følelser, som har fyldt meget i den sidste tid. For det er svært at fatte sig i ord og på papir - trods det at vi har snakket helt utrolig meget om far i de sidste 3 år. Det er helt utroligt at en person, som ikke er en del af ens liv skal fylde så meget. Når man så kommer til at skulle skrive om det er det, som om alle ordene fylder for meget, og de har svært ved at finde sammen.

Min far fik en fin bisættelse torsdag, og trods vores triste forhistorie, blev det en smuk afsked. Det var en dag med sammenhold, tilgivelse, smukke ord og afklarethed. Det blev et stormfuldt farvel, og starten på en fremtid med mulighed for at lægge de svære følelser og år bag sig.

Tak fordi I har mod på at læse med, og ikke mindst at give mig en tryg havn, hvor der er plads til sådanne indlæg.

19 kommentarer:

  1. Kære Louise
    Det gør mig ondt med din far.... For alle de gange du har mistet ham, men mest for den aller første.
    må jeg have lov at kondolere.

    SvarSlet
  2. Du får lige verdens største krammer herfra. ET tab gør altid ondt uanset hvor mange gange man skal igennem det. Synes det er stort du deler det med os, og er sikker på, at det er vejen frem...frem for at tie omkring det.

    SvarSlet
  3. Kondolerer, det gjør alltid vondt å miste noen, om det er den første eller siste gang.
    Klem fra meg

    SvarSlet
  4. Jeg har ingen ret til at sige at jeg føler med dig eller støtter dig, for jeg ved ikke, hvad det vil sige at stå der hvor du gør nu. Men jeg vil kondolere og vise min medfølelse for dit tab, med denne lille kommentar, hvad enten det skete i tirsdags eller for mange år siden. Det er underligt, hvad døden gør. Den kan samle en familie. Jeg håber dette kan blive starten på noget godt for dig og din familie .
    Dét jeg egentlig vil er, at sige tak for at du har delt ud af dine tanker. Alkoholisme er tungt. Du nedbryder et tungt tabu og jeg kipper helst med flaget for bloggere, når de gør netop dét. Så hurra for dig, der er så stærk at du deler ud.

    SvarSlet
  5. Jeg kondolere og sender et virituelt kram. Jeg er glad for at du deler og kan bruge din dejlige blog som en ventil

    SvarSlet
  6. Det er svært at miste, og svært at slippe den dårlige samvittighed, kunne noget være gjort anderledes, glad for du deler, alkoholmisbrug er som du skriver lidt tabu, det er også en kamp at forsøge at forstå, men tror ikke man bliver fravalgt men alkohol tilvalgt, desværre med ødelagte familier i kølvandet :(, blog kram til dig,

    SvarSlet
  7. Du er så stærk, Louise. Stærk fordi du sagde fra, da det var for meget. Og stærk fordi du tilgiver. Det er i min bog nogle af de vigtigste menneskelige kvaliteter. Kram og tanker herfra.

    SvarSlet
  8. Kondolerer. Jeg kjenner meg igjen her...For meg er der over 20 år siden jeg mistet min far. Har mange vonde minner men også et og annet som gir små glimt av hvordan han var under alkoholens teppe...Og de tar jeg vare på. Klem fra Beth

    SvarSlet
  9. Jeg føler med dig, jeg kender til følelsen med at stå med et ben i to lejre. Jeg mistede min far i 2005, han døde af leukæmi ( blandt andet ). Hans krop kunne ikke klare kemoen, han havde misbrugt alkohol i for mange år. Jeg var selvfølgelig fuld af sorg over at miste min elskede far, men jeg var også lettet over ikke at skulle opleve de pinlige situationer som, Jeg syntes, min far bragte sigselv, mine søskende og min mor i.

    SvarSlet
  10. Kære Louise. Hvor er jeg ked af at hører at du har mistet din far (for sidste gang). Jeg forstiller mig at det er urimeligt hård for dig. Jeg håber at du på et tidspunkt når sorgen er bearbejdet, kan huske den gode tid med din far. Håber at fremtiden bliver lidt lysere og lettere for dig. De bedste hilsner fra Signe (Griffen)

    SvarSlet
  11. Jeg har skrevet til dig på facebook. Du er stærk og et usammenligneligt fantastisk menneske.

    SvarSlet
  12. Kondolerer. Det er ikke sjovt at miste. Lige meget hvor tæt man var eller om man "havde sagt farvel"...
    Jeg mistede selv min far til alkoholen, psykisk da jeg var meget ung, fysisk da jeg var 16. Min mor og papfar mistede jeg til alkoholen, psykisk, for snart 12 år siden. Og som du selv skriver, det er utrolig hvor meget en person man ikke ser, kan fylde i ens liv...
    Det er måske lidt hårdt at skrive, men jeg håber at det på trods af alt, kan give dog lidt ro...
    Et stort virtuelt kram herfra!

    SvarSlet
  13. Kæreste Louise - det gør mig ondt. Men det glæder mig at I har fået snakket, tilgivet og taget smuk afsked. Historien med alkohol er trist og sætter spor. Det gnaver dybest inde. Men jeg håber, at I i jeres tilgivelse også kan finde lyspunkterne. De gode minder. Sorgen er svær og der skal være plads til den. Jeg er sikker på at du og din familie kan støtte jer op af hinanden i denne svære tid. Jeg sender dig mine største medfølelse og kram...

    SvarSlet
  14. Kære Louise
    Det gør mig usigeligt ondt for dig. Mest af alt for de år inden din fars død. År der helt sikkert har været fyldt med mange bekymringer, længsel og fortvivlelse. Det er godt at du fik en fin afsked med din far, så vil der helt sikkert være bedre plads til at kunne finde de gode minder frem, når du er kommet videre i din sorgbearbejdelse. Giv sorgen den plads du har brug for, det er her igennem du skal hele dine sår.
    Mange knus til dig og tak for dine skønne blog

    SvarSlet
  15. Kære Louise.
    Jeg vil gerne kondolere. Jeg er ked af, hvad livet har budt dig i dit forhold til din far og, at du nu har mistet ham uigenkaldeligt. Sorg tager tid, nogle gange år, og det er godt at give plads til at lade den udfolde sig.
    Det er mit ønske, at du kommer helskindet igennem alt med din far, både det gode og det dårlige. Det kræver nok meget af dig, fordi der er så mange forskelligrettede følelser.
    En klog dame sagde engang til mig, at man ikke nødvendigvis behøvede at tilgive alt. Man kunne også eftergive. Forlige sig med det skete og give efter for det faktum, at meget havde været skidt og, at det burde havde været bedre.
    Jeg ønsker dig alt det bedste i den svære tid.
    Knus fra Anne.

    SvarSlet
  16. Det er bare hårdt det du har været igennem--- men godt at du er så uhæderlig over for dig selv og andre-- jeg tror det hjælper på den lange bane-- godt i fik sagt farvel på den bedste måde så du kan leve videre med de gode minder og gode år der trod alt har været i livet.
    Det bedste er at der er skabt et nyt liv

    SvarSlet
  17. Hudærlig mente jeg det var stavekontrollen der drillede
    Undskyld knuzzer

    SvarSlet
  18. Et stort medfølende kram fra mig, søde Louise! Det er umuligt at forstå hvor meget det har såret dig og familien at miste ham af flere omgange! Pas godt på hinanden!

    KRAM

    SvarSlet
  19. Kære Louise,
    Det gør mig ondt at læse. Jeg genkender så meget. Jeg mistede min far til alkoholen, da jeg mistede min mor for 12 år siden. Efter mange år frem og tilbage (kræver ingen uddybelse, du ved nok hvad jeg mener), mistede jeg min far for et halvt år siden.
    Det er svært og rigtig hårdt. Som Anne skriver skal man nok ikke tilgive alt, men forlige sig med det - jeg prøver at forlige mig - det er en lang og hård proces.
    Jeg ønsker dig og din lille familie alt det bedste.
    Tanker, Mette

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...