mandag den 5. oktober 2009

Lille strikvest

Prøver indhærdigt på at lære at strikke, og er da også godt i gang. Har blandt andet stikket en trøje til mig selv, som også kommer på bloggen når den er blevet strukket i form og syet sammen. Jeg har tænkt meget over hvad jeg gerne vil strikke for at lære det, og er nået frem til at bl.a. børnetøj er et godt sted at starte. For det første er det små og mindre projekter, som ikke tager så langt tid. Det er således hurtigere at lave, man får prøvet en masse forskelligt, og der er også en vis "åh-hvor-sødt" effekt over de ting man så får produceret. Derudover er det ikke så dyrt at strikke børnetøj, som det nogle gange kan være når man skal strikke til sig selv...og så ikke mindst, så er det super gode gaver til sine veninder og deres børn.

Den første jeg så derfor kastede mig over var en lille børneundertrøje. Den skulle være til mine venner Kira og Esbens lille datter Bjørg. Jeg valgte Drops Alpaka garn, da jeg er helt vild med deres farver og blødheden af garnet.


Resultatet blev ok. Jeg lavede nogle mindre fejl undervejs og valgte en anden løsning end den anvist i bogen. Men den blev egentlig fin, og da den lille fik den på var det også rigtig godt. Så tror snart at jeg skal have en ny en på pindene, sådan at jeg kan lave den helt efter opskriften, og måske også med det hulmønster som den er vist med. Da Mikkels kamera havde fået fugt efter en meget våd gåtur, blev der ikke taget billeder af Bjørg i trøjen, men jeg har lokket hendes mor til at tage en billede af hende ved lejlighed.

1 kommentar:

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...