søndag den 18. oktober 2009

Loppefundet retrostof

Grundet efterårsferie med diverse middelalderarrangementer har jeg ikke haft tid til at blogge i de sidste 14 dages tid. Men nu har jeg endelig fået en helt fri søndag med tid til at begive sig ud i den dejlige blogverden. Dog er jeg noget plaget af snot, så i første omgang nøjes vi med et lille indlæg.

Vi har her i Odder flere gode genbrugsbutikker, som jeg jævnligt besøger. Heldigvis resulterer dette ofte i rigtig gode og ikke mindst billige fund. Man kan både være heldig at finde ting til indretningen, og ikke mindst godt og anvedeligt tøj og andre tekstiler.

Jeg har som mange af I andre ude i blogland fået mig en forkærlighed for gamle retrostoffer og -mønstre, og kan derfor heller ikke lade være med at købe det når jeg finder en "orginal" en af slagsen. Jeg kigger næsten altid hylderne med gamle duge, viskestykker, pudevår og dunebetrækker igennem, da man her kan være heldig at finde både fin hvid linned fra vores bedstemødres tid, men også forskellige boligtekstiler fra 1940´erne og fremefter. Det jeg vil vise i dag er et dynebetræk, som jeg fandt lige inden jeg gik på efterårsferie.

Jeg gav 15 kr for det, og jeg har endnu ikke fundet ud af hvad jeg skal bruge det til. Måske det kan blive til et par puder ellers kan det bruges til diverse kanter og andet, som man pt. bruger de flotte retrostoffer til. Måske det kunne være cool med et par flagrende hjemmebukser - stoffet er nemlig utroligt blødt. Den eneste bagsiden ved medaljen er at der flere steder på stoffet er slid på mønstret, men mon ikke man kan ungå det meste af dette, og ellers må det være charmen ved at købe brugt.

2 kommentarer:

  1. Åh, det är verkligen superfint! Du kanske kan sy en kjol?

    SvarSlet
  2. Ej ja, det var en god ide! Skal bare lige have fundet et godt mønster så. Der burde være stof nok til en kjole.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...