onsdag den 11. november 2009

Museums Tekstiler - tekstiler fuld af historie

Har i forbindelse med arbejde på forskellige museer, og ikke mindst besøg i utallige museumsbutikker fundet frem til dette fantastisk koncept og hjemmeside, der producere tekstiler efter historiske forlæg. Man kan købe nogle af deres produkter færdige, men mange er også lagt an til, at man selv skal igang med symaskinen eller strikkepindene. De forskellige produkter er udført i gamle vævninger og med stor respekt for gammelt håndværk og finesse. Jeg har selv forelsket mig i flere af deres ting, og hvar bl.a. planer om at strikke deres bindesjal.

Billederne er hentet fra Museumstekstilers hjemmeside, hvor der ud for hvert produkt ligger små historier, der forstæller om den enkelte tekstils kulturhistorie. Det er enormt inspirerende læsning, og man bliver meget nostalgisk når man bl.a. ser den lille lyseblå/grå Ida-kjole, Olmerdugen og meget andet. Jeg har selv arbejdet på Hjerl Hede, og huske med glæde de fine sjaler og hvide stivede særke med mellemværk, så disse tekstiler giver gode minder. Det er nok også derfor jeg blev så glad da jeg fandt deres hjemmeside, og så dens muligheder for at lave historiske tekstiler selv.

5 kommentarer:

  1. Tak for tipset, det ser ud som en hjemmeside der er værd at besøge. Will do!

    Hilsner fra Helle

    SvarSlet
  2. Hvor er det skægt.. Vi kommer også meget på Hjerl hede.. Min svigermor arbejder i lagerdelen og har gjort det sidste års tid, og ellers er et hold af vores venner bødkeren Kristian og hans kone.. Måske du kender dem? :)

    SvarSlet
  3. Ja, det er altså lidt sjovt. Mine forældre bor i Sevel, den lille by der ligger tættest på Heden. Og jo jeg kender godt Kristian. Dog kun af navn og han kan nok på ingen måde huske mig. Han startede derude i sin lærlingeperiode, et af de sidste år jeg var der som frivillig, og kan huske at han var så venlig og rar, og meget dygtig til sit håndværk og til at fortælle.

    Håber at I finder tid til at komme derud i december, det er så fantastisk hyggeligt. Jeg har desværre for travlt i det meste af december på mit nye arbejde, men jeg skal nok ud og gå en tur derude mellem jul og nytår.
    Må man spørge hvor du og din lille familie bor?

    SvarSlet
  4. Hej igen Louise..
    Mine svigerforældre bor på jattrupgård, den røde gård inde ad grusvejen på vej mod hjerl hede.. Kristian er rigtigt dygtig ja, vi er så heldige at Carsten har været med ham på arbejde og lære og lave kar, så vi har et fint kar stående herhjemme i stuen også.. Kristian og hans kone og 2 børn er genboer til os, og nogen af vores bedste venner.. Vi holder altid nytårs aften sammen, bare os og ungerne er bedsteveninder, så det er dejligt... :)
    Vi bor i Stoholm, så det er jo heller ikke så langt fra sevel.. Vi skal en tur på heden i år til jul også. Synes julen er den hyggeligste tid derovre...

    SvarSlet
  5. Kender godt gården, det er et rigtig dejligt sted! Det kan nemt tænkes at mine forældre kender dine svigerforældre :0).
    Og skønt at din mand sådan har været med på arbejdet - der er sådan en dejlig stemning og ro over bødkerhåndværket. Min kæreste er også meget hooked på træhåndværk, og har været på et mindre bødker kursus og har været igang med at lave en spand. Men det er et svært håndværk, og han har flere gange ytret at han både mangler værktøjet og mere undervisning. Men det må jo komme hen af vejen.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...