tirsdag den 29. december 2009

Alt for lang pause...men det er skam ikke fordi strikkepindene har stået stille

Det blev en lidt længere blogpause end jeg lige regnede med. Det meste skyldes at jeg havde virkelig travlt på mit arbejde her i december, og fik en velfortjent juleferie d. 20. Derefter var det huhej med at få ordnet og gjort klar til afgang mod mine forældres hjem - så der skulle ordnes gaver, indpakning, pakning af juletøjet og meget mere. En anden ting som har gjort det med at blogge lidt bøvlet og ikke lige noget man sådan gør på 5 min, er at jeg har ikke min egen kortlæser, og må derfor bruge kærestens computer (og det er ikke lige det passer sammen med hvornår han bruger den, hvor mine bileder ligger og så videre). Men nu har jeg sat mig for at få købt sådan en fin ting, sådan at der ikke i fremtiden kommer til at ligge som forhindring for at blogge.

Men nu til det mere sjove - jeg har virkelig fået strikket en del her i december/juleferien. Flere af tingene er blevet til julegaver, og jeg håber på at kunne vise jer dem snart. Det er bla. blevet til en halstørklæde til min lillebror (et mønster fra Sort Lakrids, som Bonderøven også går med, dog bare i blå farver i stedet for rød)

et påfuglemønstret tørklæde til min svigerinde i lilla, og et halvfærdigt påfugletørklæde til min mor i en flot stålgrå kid mohair garn. Derudover har jeg gang i en min rød og lyserød trøje til min venindes datter. Så man skulle syntes at der var nok at rive i. Men tanker omkring en hue jeg havde set på julemarkedet i Ridehuset i Århus fik mig til at gå til den lokale garnhandler . Så nu har jeg en fantastisk Noro-hue på pindene. Den jeg så i Århus var strikket i en lækker Alpacka, og eftersom jeg har et meget blødt punkt for Drops Alapcka garn, så måtte jeg jo lave den i det. Derudover så har jeg lavet lidt om på opskriften sådan, at hue fremstår i to farver. Den ene farve bliver strikket med vrangmaskerne og den anden med retmaskerne, således at huen fremstå stribet. Det gier en fin effekt syntes jeg, at der er en form for bund farve, og at de fremstående vrangstriber har en anden farve. Så nu glæder jeg mig bare til at få den færdig og se hvordan den sidder. Den er dejlig nem at strikke, og de mange flotte farver man kan få fra Drops gør, at jeg nok "bliver nødt til" at strikke et par strykker.


1 kommentar:

  1. Man får da virkelig lyst til at strikke igen, når man ser dine flotte frembringelser!

    Rigtigt gordt nytår til dig!

    Kram Helle

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...