onsdag den 6. januar 2010

Vil lige afprøve et nyt fotoprogram...

Fik et dejlig link hos Karen Klarbæk (tjek hendes blog - hun er helt fantastisk). Linket var til det fotoprogram som hun selv bruger til at gøre hendes billeder og blog fine og appetittelige, og jeg må sige at det er yderst brugervenlig, selv for mig som syntes at have 10 tommelfingre når det gælder de såkaldte it-programmer. Så nu har jeg altså prøvet det, omend i et meget lille skala. Der er uendelige muligheder inden for opsætning med Photoscale, og hvis man ønsker at se mere så gå ind på Karens blog, og læs hendes indlæg.

Motivet er to nye krukker med gamle indholdlabels, som jeg fandt på min tur til Århus idag. De stod og ventede på min i en genbrugsbutik, og i første omgang købte jeg faktisk kun den med ris. Men efter at være gået fra butikken, tænker jeg over det, og måtte så lige gå tilbage og købe den anden også. Der står to mere af de store krukker i butikken endnu, men uden label, og jeg overvejer kraftigt om jeg skal bede Mikkel købe dem i morgen efter endte studier. Det er sådan en skal/skal-ikke overvejelse, og den er bestemt ikke nem.
Jeg har således rykket lidt rundt nede i køkkenet, sådan at de nye, gamle indkøb kunne få en fin plads, og jeg er nu egentlig meget tilfreds med resultatet. Det kan være at jeg skal prøve en lidt mere avanceret fotoopstilling med billeder af det lille hjem i morgen engang.

1 kommentar:

  1. Hej Louise,

    Jeg har også kastet mig ud i "Karens fotoprogram", og jeg synes også, at det virker meget let at arbejde i:0)... Rart at der er findes pc ting, som er lige til, at gå til!:0)
    God dag til dig,
    fra Mette

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...