Med ankomsten af det nye år kommer der til at ske ting og sager her i det lille hjem. Kæresten og jeg flytter til Skjern - til et dejligt gamle byhus med højt til loftet og en kæmpe kælder. Der er både viktualierum, værkstedsrum til kæresten nyindkøbte høvlbænk og et stort rum hvor vi skal have alle vores kreative rod. Glæder mig til at kunne brede sig, til at have god plads, og til det nye liv i "i den rådne banan".
Ud over at tænke på flytning og oprydning så jeg er så småt gået lidt igang med noget af det kreative. Jeg fået strikket en masse, og har også gang i projekter til Amio. Dertil kommer at jeg blevet inviteret på besøg hos Pernille i Odense for at se den dejlige Kunstfabrikken. Det bliver spændende at møde folkene bag både butikken og det flotte marked i Odense. Så jeg så småt igang med at lave et mindre lager af Knapnokting til at tage med til fremvisning.
Et af projekterne som jeg sidder med lige nu er stærkt inspireret af Lis. Hun har en virkelig fin DIY på hendes blog, hvor hun viser hvordan man laver små klikspænder med Liberty. Jeg syntes det er en sjov og anderledes måde at få pynt i håret på. Da jeg den anden dag faldt over en lille bordløber i genbrug med trykte æbler kunne jeg lige se et par hårspænder for mig. Så mig igang med at klippe forsigtig ud, lave små knaphulssting langs med kanten og så videre. Syntes virkelig de er blevet gode, og som min kæreste sagde - man kan da sagtens have en hel flok æbler i håret.
Med æblesuccesen var blevet tændt. Så jeg har efterfølgende kastet mig over et andet materiale - nemlig læder. Vi har meget godt læder her i husstanden, idet min kæreste bruger det meget i sine projekter (ikke noget frækt, blot tasker, bælter, sko og lignende til vores middelalderhobby). Jeg greb derfor nærmeste restepose og fandt lidt forskelligt godt. Det blev der både et læderhjerte og et par tulipanspænder ud af.
Det er virkelig en hyggeligt beskæftigelse af sy hårpynt - ren meditation at sy i hånden. Det kan klart anbefales.
Ingen kommentarer:
Send en kommentar
Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...