tirsdag den 27. september 2011

Gassen gik af ballonen

Ikke af mig, bestemt ikke! Men den gik af plantefarvningsballonen, idet min flotte gule gasflaske gik tør for gas. Mine store planer om at farve i søndags, gik således lidt op i røg. Men når jeg nu ikke kan vise jer flotte billeder af nyt og lækkert garn, så kan jeg da vise jer mit allerkæreste grej - min store gruekedel! Jeg har selvfølgelig også mindre gryder, men intet er så dejligt som min gamle kedel. Hentet i Nordjylland hos en bondemand, som har brugt den kun til at skolde høns i, og givet til mig i eksamensgave af mine forældre. Jeg har den således kær af mange grunde, men nok mest fordi den giver mig skønne farver og nuancer.

































































































































































Planen er at der kommer nyt gas på matriklen til weekenden - gas og godt vejr, så bliver det vist ikke meget bedre!

2 kommentarer:

  1. Jeg glæder mig så meget til at se og læse mere om plantefarvning. Husk endelig at tage en masse billeder - for jeg er så nysgerrig efter at se processen på dit smukke garn.

    SvarSlet
  2. Jeg lover at sætte mange flere billeder op i den kommende fremtid.

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...