søndag den 12. februar 2012

Strikket kjole på pind 3

Lidt af en mundfuld, men ikke desto mindre et projekt jeg påbegyndte lige op under jul. Pt. sidder jeg i en solbeskinnet sofa, og nyder søndagens ro. Her kom jeg i tanke om, at jeg da slet ikke havde vist dette stribede projekt her på bloggen.

Jeg har længe villet strikke noget til mig selv, og jeg har igennem lang tid kigget på kjoler og strik på Pinterest. Striber er en af mine favoritter lige nu (udover mellemgråt med kabelstrik), og med hjælp fra de gode tilbud fra Garnudsalg, så var det pludselig også en overskuelig post rent økonomisk. Så garnet blev bestilt (og utroligt hurtigt leveret i den lokale kiosk), jeg gik igang, og har opskriften opstår undervejs.


Jeg kan tage en fuld stribe på ca. 1 time, og kjolen går pt. fra knæet til lige under barmen. Jeg håber meget på at være færdig i løbet af marts, og glæder mig meget til at tage kjolen i brug. Det er en ret tynd garn, og kjolen kan formentlig bruges til både forår og efterår. Til vintertiden skal man formentlig bruge en underkjole for at holde varmen.  Kjolen bliver strikket på rundpind, og jeg er startet nedefra. Hvordan jeg laver halsdelen og ærmerne grubler jeg stadig lidt over over, men er kommet frem til at det ikke skal laves med synlig raglanindtagninger, men det bliver formenlig med rundstrikket bærestykke. Ærmerne skal være 3/4, og halsenåbningen skal være forholdsvis stor. Er meget spændt på det endelige resultat, og om kjolen mon vil holde sin facon når den kommer i brug - det ville være så ærgerligt med det store arbejde, hvis man laver røv i kjolen ved første dag på...

3 kommentarer:

  1. Det er godt nok et imponerende tålmodighedsarbejde! Jeg glæder mig til at se den:)

    SvarSlet
  2. Striber er skønne... Glæder mig til at se det endelige resultat, for det ser virkeligt lækkert ud.
    Dejligt at høre, at du har fået nogle af tankerne lidt på plads. Strikkeriet er jo et skønt meditativt stykke håndarbejde, hvor rytmen fra maskernes "løb" over pindene beroliger krop og sjæl. Jeg selv nyder og strikker - og elsker det meditative i det. Selvfølgelig også det endelige resultat...

    SvarSlet
  3. Det ser så fint ud! Jeg elsker at have gang i kjoler på rundpinde, skønt med noget tv-strik, der bare kører! Jeg synes det er mega sejt at du kaster dig ud i projektet og så designer/tilpasser efterhånden!

    Hvis det er ulden du strikker i, så tror jeg ikke at du skal være bange for at det tager form - det har mit ihvertfald ikke gjort og der er ellers nok at forme sig omkring ;-)

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...