søndag den 25. oktober 2009

Plantefarvning af diverse garn

Igennem min hobby med middelalder er jeg kommet igang med at plantefarve en del, og farver både til eget brug, men også til salg af forskellige garnkvaliteter til både strik, nålebinding og broderi.
Jeg plejer at farve på diverse arrangementer, men kan heller ikke dy mig for at farve hjemme på komfuret. Det seneste års tid har jeg eksperimenteret en del for at finde ud af hvad de forskellige planter giver af farve. Jeg har deslige brugt flere forskellige typer og kvaliteter af garn, hvilket også har stor indflydelse på de farver man får.

Jeg har haft rigtig god respons på de store dukker garn med 100 gram, som jeg har farvet, og har efterhånden solgt en del. Så tror på sigt at jeg vil prøve at farve i lidt større portioner, således at der er mere end et bundt pr. farve at sælge af.

Jeg har farvet med krap her i efteråret, da de forskellige danske farvematerialer er ved at være væk for i år. Krap giver en fantastisk farve, og man er altid sikker på et eller andet form for resultat.
Dog er der mange ting som spiller ind på hvilken farve man får - hvor meget kalk der er i vandet, hvor varmt farvebadet er, om det er en jerngryde eller kobbergryde der bejdses og farves i, og meget mere. Man kan desuden også anvende både 2. og 3. farvebad, og få garn med en tand lysere farve pr. gang vandet bliver anvendt.

De farver jeg har fået lavet i år har jeg været virkelig godt tilfreds med, og særligt farvning med krap og indigo har gået rigtig godt i år. Så det skal jeg bestemt gøre med mere næste år.
Har også fået indkøbt en gasgruekedel via nette, så det bliver muligt at farve store mængder og også stof.



I blandt de røde og laksefarvede garner på det første billeder er noget Isager Spinni garn, som er en fantastisk 1 trådet garntype.
Jeg købte den hos Henrichsens Uldspinderi i Skive, og må sige at det er nok ikke sidste gang jeg selv prøver at farve den.
Det er blevet rigtig godt, og glæder mig til at få strikket noget i det. Ved dog ikke helt hvad endnu, men eftersom der kun er ialt 200 gram af denne type garn, så bliver det nok et sjal eller lignende.

6 kommentarer:

  1. Hvor er det spændende med dine garnfarvninger! De er helt vildt smukke!
    Er det bedst at benytte natur/plantefarver, eller kan Dylon (hedder det det?) også gøre det?

    Jeg tænker meget på at prøve farvning af nogle gamle damaskduge, som jeg ikke kan sælge alligevel, og som jeg har set fremragende eksempler på, bl.a. på nogle franske blogge (de er ret så fantastiske, bl. manon 21 som også har gode links til andre blogge - dem skulle du checke)

    God dag fra Helle

    SvarSlet
  2. Mange tak for rosen. Da jeg primært anvender mit platefarvning i historisk/middelalder regi så bruger jeg kun plantemateriale.

    Men jeg har også prøvet at farve gamle duge med mere over med Dylon, og det går virkelig fint. Det som er med plantefarvning er at det skal helst være tekstil i enten uld eller silke for at man får rigtig gode resultater (altså animalske fibre). Materialer såsom hør, bomuld (vegetabilske fibre) har svært ved at optage farven så godt, og er ikke så lysægte/holdebare som når man farver på uld og silke.

    Så jeg vil klart anbefale dig at anvende Dylon. det er også noget man kan gøre i vaskemaskinen og ikke behøver at stå og svede over komfuret i flere timer for at få lavet.

    Håber at du prøver, da det bestemt kan peppe gamle tekstiler op og gøre dem kønne/anvendelige igen.

    SvarSlet
  3. Åh, Louise! Det är fantastiskt! Du är hur duktig som helst med färgerna. Nu blir jag hur inspirerad som helst :)

    SvarSlet
  4. Tak, Tak Elin. Vi havde forøvrigt besøg af Peter fra Albrechts og hans venner weekenden. Det var super hyggeligt, og han snakkede om dig, og han syntes det var så spændende at du kom og syede med! Når vi kommer og besøger ham (måske næste år), så kommer jeg altså ind og siger hej hos dig. :0)

    SvarSlet
  5. Hej Louise

    Jeg vil rigtig gerne i kontakt med dig ang. dit garn og høre hvad du pt har til salg!! Vil du maile mig på dukkemagersken@yahoo.dk ?? SKal bruge det til dukketøj ;-)

    SvarSlet
  6. Hej

    Er interesseret i at købe plantefarvet uld i kraftig kvalitet, hvis du sælger ud af dette?

    Kontakt mig på: noemca@hotmail.com

    SvarSlet

Jeg vil elske om du ville lægge en lille hilsen...