Og i forhold til min blog, mine forventninger til den, min glæde ved at have og bruge den, så kan jeg mærke at jeg har lyst til mere. Jeg har også i min hverdag problemer, glæder og sorger, spørgsmål, brug for råd og ikke mindst at blive trøstet eller bekræftet i det man gør. Så jeg har besluttet at bloggen fremover af skal handle om mere - mere mig og mere hverdag. Sagt med andre ord, jeg har brug for at bruge bloggen på et personlig plan, og ikke kun i form af tilkendegivelser i forhold til kreative projekter. Jeg føler mig positiv og glad for beslutningen, og tror at det vil bringe meget godt med sig. Jeg håber meget, at de som læser bloggen stadig gerne vil følge med, og at det ikke skræmmer nye væk ;0).

Da vejret udenfor ikke er til de store udfoldelser, hverken på gåben eller med kamera, har jeg valgt at bruge et par billeder jeg havde fra i mandags. Man bliver så varm om hjertet med smukke blomster i vindueskarmen. Jeg ved ikke med jer andre, men jeg er begyndt at længes efter forårstegn og vintergækker!
Det kan jeg godt følge dig i... min blog omhandler alt mikset sammen til min egen lille cocktail og jeg nyder mit fristed..
SvarSletJeg følger stadig med og glæder mig til at læse mere :)
Åhh hvor vi dog også længes efter tegn på forår..
Kh Maria
Hej Louise.
SvarSletJeg læser gerne forsat med på din blog :o) Dermed sagt at jeg sagtens kan følge dig i dine overvejelser om hvordan du vil bruge din blog. Jeg har selv haft de samme :o) Så derfor blog endelig videre, glæder mig til at følge med fra sidelinjen.
Uh elsker orkideer :o) Alpevioler bryder sig ikke om mig, desværre, men fine er de i hvert fald :o)
Kh Anette.